lørdag den 27. november 2010

Dag 07 - Dagen derpå

Et billede af dig og din nærmeste ven



Det er som om bloggen efterhånden er blevet en hyldest til Natascha, men nu er det altså ikke mig der finder på overskrifterne.
Synes det her billede siger mere end ord.
___________________________________________________________________
Gårsdagens begivenheder taget i betragtning har jeg været ret effektiv idag. Var på Casino's med pigerne, hvor vi gav den alt hvad den kunne trække, for at sige det mildt. Havde en fantastisk sjov aften!
Idag var jeg ved frisør og fik mit hår ordnet. Det er blevet kort synes jeg, men hey, det vokser ud igen. Resten af dagen (fra 13 til 17) var jeg i butikken med Kathrine (der heldigvis bare griner af mine tømmermænd). Men stod i butikken med lækkert hår nogle timer, og da Kat gik hjem tog jeg en lur (farvel lækre hår, hello fuglerede). Anyway, nu er det styr på håret, styr på julegaverne og styr på arbejdsplanen for december. Det kører egentlig ret godt for mig, hvis jeg altså selv skal sige det.

fredag den 26. november 2010

Dag 06

Et billede af dig fra 2007


I behøver ikke sige noget... Jeg ved det godt.
__________________________________________________________________
Det bliver et kort indlæg idag. Havde en rigtig rigtig god aften med Kathrine igår, faktisk så god at jeg nu skal nå at have en lur inden jeg skal ud med pigerne. Ja, så gammel er jeg åbenbart blevet, eller også er jeg bare ude af træning.
Skypede med Signe idag, det var dejligt lige at snakke med hende igen.
Ellers er alt godt, intet nyt under solen.. Tror jeg.
Længere opdate er min og Kathrines aften i London kommer snart (samt billeder som Kat forhåbentlig snart smider på facebook - Jeg ved du læser med ;) )

torsdag den 25. november 2010

Dag 05

En hjemmeside du bruger jævnligt

Altså, faktisk bruger jeg et par hjemmesider jævnligt, men det er meget åbenlyse hjemmesider, som faktisk slet ikke er noget særligt.
Her har i listen over de hjemmesider jeg har sat som favoritter på min computer:

- Blogspot

- Twitter (som jeg faktisk aldrig bruger)

- Stereomood (Som faktisk helt sikkert fortjener et besøg (www.stereomood.com) her er der lavet spillelister efter dit humør eller hvad du laver)

- Netbank (kedeligt)

- Diskoweb (hjemmesiden hvor jeg kan se alt mht. mit arbejde på The Australien Bar)

- Youtube

- Hotmail

- Facebook (selvfølgelig)

Den eneste hjemmeside som jeg ikke har som favorit som jeg faktisk bruger hver eneste dag er google.

Så det er faktisk det. Et ret intetsigende emne hvis I spørger mig, men okay. Vil klart anbefale at i kigger forbi stereomood.com hvis musik er noget der interesserer jer bare en lille smule.
___________________________________________________________________

I skrivende stund sidder jeg nede i butikken og fryser (har derfor købt en sweater). Jeg sidder bare og spiser piratos og hører julemusik. Der har ikke været mange kunder endnu og alle småopgaverne er klaret. I aften skal jeg ind til London med Kathrine og hygge. Ved ikke helt hvad planen er. Tror vi vil forsøge at gå lidt rundt (men som det er nu er det kun 2 grader udenfor, ikke ligefrem udflugtsvejr). Om ikke andet er jeg sikker på det bliver rigtig hyggeligt.

onsdag den 24. november 2010

Dag 04

Et billede du har taget
Jeg kunne ikke rigtig finde ud af om jeg skulle vælge et flot billede, eller et sjovt billede, eller et billede jeg var stolt af jeg selv havde taget.


Så jeg valgte et billede der betød noget for mig, ikke fordi det er godt eller noget specielt, men fordi det forstiller noget som jeg sætter stor pris på, nemlig mit venskab med Natascha.

Fordi Natascha er den eneste veninde jeg har, der frivilligt sorterer en hel pose M&M's, bare fordi jeg kun spiser de brune. Det er dérfor hun er min bedste veninde, fordi ingenting er for stort eller småt til at det betyder noget.

__________________________________________________________________

Det har været en god dag idag. Paige og jeg fik pyntet hele butikken op til jul. Felix blev dog noget gal over at det var mig og ikke hans mor der hentede ham fra vuggestue, hvilket resulterede i skrig, gråd og et spark i hovedet (Bare rolig, han sparkede mig, ikke omvendt). Han faldt dog til ro på turen hjem og var sød resten af dagen. Han er lidt morsyg engang i mellem (men er alle drenge i virkeligheden ikke det??), og det kan resultere i lidt pyller, men det er som regel ikke noget der vare ved længere tid af gagen.

Så nu er klokken 17.30, skal have lavet mig noget aftensmad og tidligt i seng tror jeg. Starter i butikken i morgen, og så har jeg måske ungerne sidst på dagen, nu må vi se. Og så har min mor fødselsdag i morgen (HURRA!)

tirsdag den 23. november 2010

Dag 3 - Et rigtigt indlæg!!

Hvad lavede du idag

Okay, det her er jo faktisk en rigtig god udfordring. Jeg stod op omkring kl 08 og Kathrine kom med Felix kl 09. Han var i herligt humør idag, så jeg tog ham med ud at spiller golf sammen med Maria. Inden vi "golfede" gik vi en tur til Chatham hvor Felix spise frokost og vi kiggede efter julegaver. Jeg fik købt lidt forskelligt, og mangler nu kun en enkelt gave. Desuden købte jeg hende her:


Har I nogensinde set så sød en sparegris??? Jeg har ikke fundet det helt rigtige navn til hende endnu (nogen forslag?) men hun stod bare der i en genbrugsbutik, helt alene og forladt, kunne ikke lade være.. Efter vores besøg i Chatham gik Maria hjem og Felix og jeg spillede golf.

Jeg var i den tro at drengen, efter nogle timer udendørs, ville være træt da vi kom tilbage, men nej. Så jeg satte ham foran min computer hvor han kunne se Peppa Pig mens jeg gik ned og passede butikken. Klokken 15 hentede Kathrine Ophelia. Så da hun kom spise vi noget kage og satte en tegnefilm på. Lille Felix gav endelig op en halv time inden de skulle hjem og faldt i søvn (hvilket betød jeg var nødt til at vække ham, stakkels dreng).

Anyway, da jeg endelig fik lejligheden for mig selv fik jeg ryddet op og gjort rent, og derefter så jeg det nyeste afsnit af Misfits. Jeg inviterede Maria til middag, og faktisk er hun her stadig mens jeg sidder her og skriver (sagde hun skulle hjælpe mig med at huske min dag, men i virkeligheden står hun bare og beundrer min nye kjole). Nu er planen at jeg bare skal slappe af resten af aftenen - Synes jeg har været effektiv eftersom jeg har gjort rent og lavet mad (fik Maria til at tage opvasken).

Så det var faktisk dét. Min dag, sådan meget kort og overfladisk, men det har ikke været det helt store eventyr, men alt i alt en rigtig god dag.

mandag den 22. november 2010

Dag 2

Meningen med mit blognavn


Altså, meningen med mit blognavn var jo at jeg skulle bo nær Madrid og planen var at jeg gennem bloggen ville vise jer den side af Madrid som jeg ville komme til at opleve, I skulle med andre ord se Madrid gennem mine øjne. Anyway, det gik ikke som planlagt (I kender historien) men for ikke at skabe for meget forvirring hedder bloggen stadig det samme, dog har jeg ændret overskriften der nu hedder "Hey World!" -fordi det giver mig lidt emre frie rammer.


___________________________________________________________________




Så, idag har været en god dag. Felix var i skønt humør, med undtagelse af da han prøvede at slå med ned med sin skumkølle som han normalt bruger til at spille indendørs-golf med. Fik dog hurtigt taget den fra ham uden for meget drama. Sidst på eftermiddagen lå vi bare og puttede og så Peppa Pig (børne tv) på min computer. Det var skønt at slippe for skrigeriget for en stund, det gør altså dagene lidt nemmere.


I aften har jeg ikke de store planer, har købt en masse dvder i min lokale second hand book shop, så medmindre jeg vælger at babysitte med Maria, så kunne det se ud som om at det bliver en aften under en tæppe og en film i fjernsynet, hvilket også er ret hyggeligt.

søndag den 21. november 2010

30 day blog challenge!

Okay, så det gik idag op for mig hvor doven jeg egentlig er blevet når det kommer til at skrive indlæg her på bloggen. Så jeg snakkede med Maria om det, der også skriver blog, og hun forslog at jeg skulle lave "the 30 day blog challenge", som alt i alt går ud på at skrive et indlæg under en bestemt overskrift hver dag i 30 dage. Meningen med det er så, at jeg hver dag vil logge ind på bloggen, skrive et indlæg som en del af udfordringen, men jeg forestiller mig, at jeg også vil skrive noget mere "frit". På den måde kan det være jeg får lidt mere blod på tanden mht. indlægene, og der vil forhåbentlig blive lidt mere for jer derhjemme at læse om.
Så her er de, de 30 udfordrende overskrifter:


Jeg lægger hårdt ud fra idag og starter derfor udfordringen nu.

Dag 01: Et billede af dig selv taget for nyligt og 5 tilfældige fact om dig selv.

Okay, det eneste billede jeg har af mig selv, der er taget fornylig, og som jeg har adgang til lige pt., er dette billede, som jeg tog under blackoutet (derfor det meget mørke billede) Egentlig gik ejg bare rundt og tog billeder ud i luften, fordi jeg har set at det er sådan man kan være heldig (eller uheldig) at tage et billede af et spøgelse - endte bare med en masse billeder af trappetrin og gulvtæpper, det var der ikke ret meget ghost-buster over.

Nå, men det var billedet og nu de 5 tilfældige facts:

1. Jeg elsker at bruge penge

2. Jeg kan ikke specielt godt lide smagen af kaffe, men kan ikke leve uden

3. Jeg kan selv bevæge mig meget langsomt, men bliver stresset når andre gør det

4. Jeg synger altid med på sange jeg kender

5. Jeg græder stadig når Simbas far dør i Løvernes Konge