tirsdag den 14. december 2010

Dag 24

Hvad du end har lyst til

Godt så, så har jeg lyst til at skrive om, at det er lige over 3 måneder siden jeg rejste hjemmefra. 3 måneder der er fløjet afsted, men samtidig også 3 måneder hvor der er sket så meget at det næsten ikke er til at rumme det hele.. Faktisk er det ret utroligt hvor meget der egentlig er sket i mit liv, hvis man sådan skulle liste det op og kigge på det, wauw!

Jeg er stadig glad for jeg tog beslutningen om at rejse hjemmefra, og jeg er stadig glad for at jeg valgte at tage chancen her i Rochester, frem for at have givet op efter jeg mødte modstand på min vej. Jeg er glad for den familie jeg er hos, det miljø jeg bor i og de venner og veninder jeg har fået mens jeg har været her, og selvom 3 måneder virker som lang tid, så glæder jeg mig helt vildt til at se hvad de næste 3 har at bringe.

Det er mærkeligt at tænke på, at der derhjemme nok ikke er sket det helt store. Folk er stadig de samme, laver det samme og har de samme venner, mens jeg bare føler at jeg har flyttet mig så meget. Selvfølgelig er jeg stadig den samme pige som da jeg tog afsted, men det er som om der er blevet ryttet godt og grundigt op i mit liv, hvis i forstår hvad jeg mener? Har fået lov til at komme herover og starte forfra, og det betyder man man kigger på sit liv på en helt anden måde, og pludselig bliver klar over, hvad der egentlig er der betyder noget. (Meget dybt, jeg ved det).
Men jeg glæder mig meget til at komme hjem og se hvordan verden jeg efterlod ser ud. Jeg savner min familie, og mine kollegaer, og så savner jeg mine venner og veninder, mest fordi de veninder som jeg ikke engang snakkede meget med/så meget til inden jeg tog afsted, har pludselig vist sig at have en langt større prioritet end jeg egentlig troede og har vist sig at være blandt de mennesker jeg savner mest.

mandag den 13. december 2010

En juledag i London

Dag 23

Det sidste du spiste og drak

Et stykke After Eight chokolade og et glas danskvand.

Ligger nemlig bare i min seng og slapper af efter en dag i butikken uden det helt store at lave. Har hørt der skulle komme sne her igen, og frygter seriøst for mit fly hjem hvis det sker, de magter jo ikke sne de britter. Frygteligt. Men lad os nu se om ikke det løser sig alligevel.

søndag den 12. december 2010

Dag 22

Dit favoritalbum
Der er rigtig meget musik jeg virkelig elsker, men tror de albums jeg har lyttet mest til er Mews "Frengers" og "Mew and the Glass Handed Kites". Virkelig skøn musik som jeg aldrig bliver træt af.
__________________________________________________________________
Idag var Kathrine, Mathilde, Ophelia og jeg til julekoncert i Albert Hall inde i London. Rigtig fed oplevelse og jeg kom virkelig i julestemning - hvilket jeg egentlig var i forvejen, men okay.

Går og overveje om jeg skal pakke min kuffert allerede nu, er så spændt på jeg skal hjem! Glæder mig simpelthen som et lille barn!

lørdag den 11. december 2010

Dag 21

Et screenshot af skrivebordet på din computer


Helt vildt kedeligt, jeg ved det.
___________________________________________________________________

Det er sent og det slog mig lige pludselig at jeg ikke havde opdateret bloggen idag, hvilket jeg jo skal.
Har været i butikken hele dagen sammen med Kathrine og Ophelia. Ophelia og jeg tog dog lige en pause og gik op på hendes skole hvor der var noget jule tamtam, helt vildt hyggeligt, selvom Ophelia var lidt på tværs idag (teenage-flip). Men alt i alt en dejlig dag. Nu her til aften skal jeg ud med Gita og Maria og i morgen går turen til London med Kat, Ophelia og Kats søster, Mathilde. Vi skal ind og synge julesange et eller andet sted, er spændt på at se hvad det er for noget, men er sikker på det bliver hyggeligt.

fredag den 10. december 2010

Dag 10

Et billede der får dig til at smile


Pigerne fra folkeskolen og jeg der danser rundt på mit værelse. Det er næsten 2 år siden nu, men billedet kunne lige så godt være taget igår, for vi er stadig de samme piger så snart vi bliver sat i samme lokale.

torsdag den 9. december 2010

Dag 19 - Jule nul

Dine kælenavne og grunden til du har dem
Mine forældre kalder mig Sille, men det er vidst også det.
___________________________________________________________________
Det har været en dejlig dag. Spiste frokost med Maria, Eva og Felix. Vi tog afsked med Eva inden hun tager hjem på juleferie. Derefter tog Maria og jeg Felix med på Dickens julemarkede, rigtig hyggeligt. Felix var i skønt humør - indtil vi kom hjem og det gik op for ham at han ikke havde set sin mor i et par timer. Men herre gud altså.
Kathrine havde, som en overraskelse, pyntet køkkenet og mit lille juletræ. Helt vildt hyggeligt.


Meget beskedent juletræ, ja, men hyggeligt er det altså. Men bare den lille smule fik mig helt i julestemning, så har nullet rundt med nissehue og sunget julesange det halve af aftenen. Jeg fik også pakket julegaver ind, og du godeste hvor er der dog mange af dem. Jeg er gået all in i år og har købt til alle. Og det er nogle ret fine gaver, hvis jeg selv skal sige det. Det er nok fordi at jeg er her, og savner familie og venner, at jeg har gjort lidt ekstra ud af det. Men det er dejlig, om glæden ved at give er større end glæden ved at få ved jeg nu ikke helt, men synes da alligevel der er lidt god karma over det.