Stilhed

Ja, der har været grusomt stille på det seneste, men ærligt talt, så sker der bare ikke det helt kæmpe store for tiden. Dagene går ligesom bare sådan lidt slag i slag uden de helt store aktiviteter. Hygger mig med både veninder og børn, og alt er egentlig bare som det skal være.
Min fødselsdag OG min halvårsdag nærmer sig, så egentlig har jeg ret meget fokus på dét -Fordi jeg glæder mig. Og så får jeg oven i købet besøg af min søde veninde Rikke.
Det var lidt af en overraskelse, for troede faktisk bare det var noget hun havde snakket om, at hun ville, men så lige pludselig fandt jeg ud af at hun rent faktisk har bestilt billetter og alt muligt. Mere info end det har jeg dog ikke fået endnu, men synes det er fantastisk dejligt at jeg om få uger igen får besøg fra det danske.

Husker I?

Kan i huske historien om den lille mus der holdt til her i butikken? Ja altså, hvis der kun er én enkelt lille mus på spil er jeg bange/lykkelig for at den historie har fået en ende.
Kathrine fandt idag lille mickey under nogle skraldeposer i kælderen hvor han nok var kravlet ind under for at få lidt varme på sine sidste dage. De er slet ikke så ulækre og uhyggelige når de sådan ligger der helt stille og døde.

Man får helt lyst til at sige: Årh, stakkels lille mus, for den ser måske stor ud, men den er ikke større end en pegefinger -og det er inkl. halen. Men hvad er det man siger? Hellere en død mus i kælderen end 10 i køkkenet.. Sådan cirka i hvert fald.

Nr. 100

Dette her er indlæg nummer 100 og jeg nærmer mig halvårsdagen for min rejse. 12 marts er det 6 måneder siden jeg med en pakket kuffert og høje forventninger drog hjemmefra. At tingene så tog en ret uventet drejning og jeg endte i England var der ingen der havde forudset, men nogen gange tager livet dig bare ned ad uventede veje, og det gør da i bund og grund det hele lidt sjovere.

Billeder fra familieferien

Søndag på sofaen

The Grapevine Hotel i London

Turen forbi Royal Albert Hall

Turister står og venter på vagtskifte ved Buckingham Palace, 20 min efter det var slut. Flot

Inde på hotelværelset, som ikke er blevet malet siden det åbnede i 70'erne

Se lige hvem jeg fandt! Selveste Jack Sparrow

Kaffe i Covent Garden

Sol over London

Harrods, til den dag jeg bliver rigtig rig

National History Museum. Bestemt et sted jeg skal ind, en dag hvor der ikke er 4 timers kø ude foran

I familiens skød

Idag er det søndag, og om nogle timer tager min mor, far og søster hjem igen efter en lille ferie herover hos mig. Det har bare været så dejligt at have dem her. Vi har hygget os, travet London tynd og bare nydt hinandens selvskab.
Rikke og jeg tog med Kanthrine til London onsdag, mens mor og far blev i Rochester og kiggede på byen. Jeg tog Rikke med ind på Oxford Street, mest fordi det var hendes første gang i London og det er bare en gade man skal have været på, selvom det bestemt ikke er mit yndlingssted.

Torsdag og fredag var vi alle i London med overnatning på et hotel tæt på Victoria Station. Billigt og efter min mening helt fin måde at gøre det på frem for at tage frem og tilbage med tog begge dage, og vi fik udnyttet den tid vi havde derinde.
Torsdag var turist dag og vi var både forbi London Eye, Big Ben, Westminster Abbey, Covent Garden, St. James Park, Leister Square, China Town og i teater hvor vi så Chicago.
Fredag tog vi det lidt mere stille og roligt og kørte ud til Kensigton hvor vi gik rundt nogle timer. Vi gik og shoppede lidt og nød det gode vejr, for foråret er efterhånden ved at melde sig herover, hvilket jo er fantastisk når man tænker på det ligger sne derhjemme.
Nedenfor får I lige lidt billeder fra vores dage i London, og lige et enkelt her fra Rochester.

Igår, lørdag, var vi ude forbi Bluewater hvor vi gik lidt rundt. Og så var vi ude at handle noget lækkert aftensmad og diverse godter til min fryser og køleskab og idag, har vi bare hygget. Vi gik en tur ned til Chatham så Rikke kunne komme i TK Maxx (stor outlet-agtig butik) og så har vi bare spist frokost og set en god film. Der er få timer til de skal hjem og så skal man bare tilbage til hverdagen igen.
Hvilket jo er godt nok, man kan ikke blive ved med at holde ferie. Nu ved jeg ikke hvornår jeg ser dem igen, om det først bliver til september eller om jeg når at få besøg eller komme hjem inden. Men det første halve år hjemmefra er allerede gået (eller det er det d. 12 marts) og det er jo gået meget hurtigt når man lige tænker over det. Så egentlig gælder det nok bare om at nyde den sidste tid, for familien er det jo også når jeg kommer hjem.

Forårsdag i London

Annika havde sin sidste lørdag i London i lørdags, og det ville jeg selvfølgelig ikke gå glip af, og vi havde simpelthen den mest fantastiske dag! Vejret var dejligt, byen var smuk som altid, det hele svingede bare. Vi var begge taget relativt tidligt hjemmefra, for at have mange timer sammen derinde, så vi mødtes på westminster station, under Big Ben omkring kl 11, derefter gik vi over for at stå i kø til London Eye. Egentlig tog det ikke så lang tid som vi havde ventet, en lille time i kø for at få billetter og ca. 30 min udenfor for at komme op i hjulet.

Vi var begge to begejsret på vej op, og ned for den sags skyld. Jeg havde hørt at det ikke helt skulle være pengene værd, men det synes jeg bestemt det var! Altså, man kan jo ikke blive skuffet, for det man ser er jo det man får, og man ved jo i virkeligheden godt hvad det er man skal op og se på.. London ja. Men faktisk blev selv jeg overrasket over hvor stor byen egentlig er, for da man stod der, øverst oppe kunne man virkelig ikke se andet en BY. Det var fedt.

På vej ned havde vi den bedste udsigt over Themsen og Big Ben, vi stod og kiggede mod vest, hvor det var det man kunne se (Samt Buckinham Palace og St. James Park, som var et andet stop den dag).

I de 30 min vi var oppe i London Eye blev vejret helt fantastisk, skyerne brød op og solen tittede frem, og det blev lunere og lunere op ad dagen, det var fantastisk, så vi gik op forbi Big Ben på vej mod St. James Park og legede turister. Det er måske svært at se, men jeg stiller faktisk på viseren nedenfor.

St. James Park er en kort lille tur fra Westminster, og det er en park der ikke er så besøgt af turister, fordi de somregel søger til en af de andre parker (Hyde Park, Queens Park osv). Men St. James er virkelig et besøg værd. Det er uden tvivl et af de smukkeste steder i London!

Alt var bare helt vildt harmonisk, fuglene sang, solen skinnede og der hoppede egern rundt om fødderne på en. Det var virkelig som at træde ind i en disney film, jeg ventede bare på det ville komme en prinsesse i stor kjole, omgivet af hjorte og fugle syngende ud fra den nærmeste hæk.

Da det blev tid til frokost afslørede Annika at det i dagens anledning ville være på hende og hendes søde forældres regning, hvilket jo var fantastisk. Så vi gik op mod Piccadelly Circus for at finde et lækkert sted at få noget sushi. Det var egentlig ikke nogen udfordring, for der ligger en masse super lækre spisesteder i det område.

Efter en lækker, lækker frokost gik vi over mod Leicester Square hvor vi gerne ville i biografen og, i bedste au pair manér, se en disneyfilm, og hvis Leicester Square er STEDET hvis man skal i biografen i London, i hvert fald ifølge Annika.

Vi havde besluttet os vi gerne ville se Tangled -som en historie bygget på Rapunzel. Rigtig hyggeligt film forøvrigt. Annika og jeg var i hvert fald godt underholdt. Det var heller ikke en alt for lang film, så vi følte ikke vores tid var spildt.

Da vi kom ud var det dog alligevel mørkt, men London er jo en skøn by, også i mørke.

Vi gik lidt rundt nogle timer og endte i China Town- Soho, hvor vi, som før, bare gik rundt og nød byen og hinandens selvskab.

Inden vi tog tilbage mod stationen gik vi på pub for at få en øl, ikke kun for at afslutte en dejlig tid sammen, men også for at fejre at Annika dagen før var blevet moster!

Men vi kunne ikke udsætte det, og da vi skulle sige farvel på stationen må jeg indrømme at det ikke var helt nemt. Annika er virkelig en pige jeg på kort tid er blevet rigtig glad for, man binder sig bare til folk herover på en helt anden måde end man ville gøre derhjemme. Og at finde en veninde som Annika herover har bare gjort en kæmpe forskel, for i den tid jeg er herover har alt indflydelse på, hvordan jeg vil se tilbage på det om 10, 20 og 30 år, og jeg er sikker på at de minder jeg har skab med Annika vil hænge fast mange år ud i fremtiden.

Så udover et tungt farvel, som vi er enige om ikke er et farvel men et vi ses, var det også en MEGET lang og tårevædet togtur hjem.

Annika skal hjem, men jeg er godt nok glad for jeg har noget tid tilbage her, er langt fra klar til at tage herfra endnu, for synes virkelig jeg lever drømmelivet herover!

Regnvejrsdag

Regnen har væltet ned over Rochester hele dagen, så Felix og jeg har leget indenfor i dag. Det har bare været super hyggeligt, og han snakker i ét væk. Det er sjovt at høre hvor meget han egentlig er begyndt at sige og han bliver bedre og bedre til også at forklare hvad han mener og tænker. F.eks. da vi for nogle uger siden var hjemme hos Maria og han gik og legede med hendes kat fortalte han at det var en mor-kat. Da vi spurgte hvorfor han troede det tænkte han sig længe om og svarede så: Fordi den har hvide pige-piger, de er små.
Helt vildt sødt, og det er små ting som det der bare gør hverdagen helt magisk nogen gange, han kan simpelthen finde på de sjoveste ting den dreng.

Men idag havde vi hyggedag. Vi lavede en lille elefant til han tøj-hund, fordi vi synes den manglede en ven. Felix var ret begejstret, indtil han fandt ud af han hellere ville se tegnefilm og spise chokolade.
Den hoppede jeg selvfølgelig på, så vi så dinosaurerfilm og spise chokolade, hvilket resulterede i mega sukkerchok hos Felix. Så meget kort efter filmen var slut var han slet ikke til at holde styr på. Han lavede ikke ulykker, men han var bare over det hele, tonsede rundt, kravlede omkring mine ben, og det jeg begik den fejl at sætte mig gik der ikke mange sekunder før han havde kastet sig over mig. Egentlig var det jo meget sjovt, og 100% min egen skyld, det var bare lidt en skam vi ikke kunne gå udenfor og lege når nu han havde SÅ meget energi at brænde af.

Forhåbentlig er vejret bedre i morgen hvor jeg har ham fra 9 -15 så vi kan komme ud og gå en lang tur. Det er vi begge to rigtig glade for, han får lov at karte rundt på sin scooter og jeg kan bare gå og nyde livet.