Mindedag for faldne engelske soldater aka. søndag morgen

Blev vækket uacceptabelt tidligt at en meget meget underlig lyd fra gaden, fandt hurtigt ud af at det drejede sig om en optog, for d. 14. November er åbenbart mindedag for Englands faldne soldater.. Nu ved jeg godt jeg ikke ligefrem er noget musisk talent, men når det kommer til sækkepiber, så synes jeg ærligt talt at de skal tage deres ternede mande-nederdele i hånden og smutte hjem til Skotland hvor de kommer fra. Måske er sækkepibe (sækkepibning?) meget almindelig standart musik herover, men det lyder nøjagtig lige så skidt her som det gør derhjemme. Og eftersom jeg ikke ligefrem er et morgenmenneske, så faktisk synes jeg bare alt det hurlumhej var helt vildt irriterende, men okay, de faldne engelske soldater skal vel også hele lidt credit. (Det skal lige siges at jeg ville have lagt en video ind her, men nu nærmer klokken sig 00.30 og jeg har stadig ikke fået det til at virke, så det bliver billeder for denne gang)

Om det er nogle helt specifikke engelske soldater eller bare faldne soldater generelt er jeg ikke helt sikkert på, og Maria og jeg blev enige om, at det i bund og grund også kunne være ligemeget. For at undslippe larmen og det mylder af mennesker der var stimlet sammen foran, hvad der jo faktisk er mit hjem (billederne er taget ud af mit vindue), måtte Maria og jeg trodse regnen og gå til Chatham, men der var til gengæld også fred og ro. Det var fint at være dernede, for der var overraskende få mennesker (måske fordi dagen i dag alligevel er lidt vigtig) så vi havde god tid til at gå og kigge på både julegaver men også lidt ting til os selv.
I morgen starter jeg min uge med en dag i butikken. Lille Felix er lidt syg, så Kathrine bliver hjemme hos ham i morgen, hvilket er fint nok for mig, så får jeg en stille og rolig start på ugen. Har stadig helt vildt ondt i mit knæ efter sammenstød med bord i søndags og styrt på trappen den anden dag, så må altså nok indrømme af det desværre står 1 -0 til trappen (og bordet).