søndag den 19. december 2010

Vender tilbage

Okay, julefrokost med Copenhagen Blue pigerne var fantastisk! Vi startede ud i lejligheden hvor vi fik lækker, lækker italiensk mad fra en lokal resturant. Senere tog vi på pub, hvor vi helt tilfældigt mødte Maria og Gita. Desværre var Kathrine ret ramt efter en fest hun var til dagen før, og måtte desværre forlade Paige og mig ret tidligt.
Paige og jeg tog videre og endte på Casino Rooms, hvor vi dansede og drak natten lang. Vi havde det simpelthen så sjovt! Ikke fordi der skete noget specielt i løbet af aftenen, ud over at vi fik taget billede med en eller anden fyr som åbenbart er meget kendt fra en brittisk realityprogram. Alle pigerne var helt vilde efter ham, udover Paige og jeg. Vi gik op til ham for at få taget et billede, Paiges kommentar til ham var "I like your T-shirt", derefter kiggede han over på mig, måske fordi han håbede jeg havde noget mere labet at sige, men jeg krøb til korset og fik mumlet "Sorry, but I have no idea who you are". Smil, klik, farvel!

Ellers stod aftenen på dans, sang og shots. Det er længe siden jeg har mødt en der kan feste så meget som Paige, det er skønt bare at give den gas, hun er simpelthen så sjov altså.

Som i måske kan regne ud var jeg ikke helt på toppen da jeg vågnede i morges. Men fik dog alligevel noget ud af dagen. Søde Paige havde taget opvasken fra igår, bless her, så det slap jeg for. Men jeg fik fyldt penge på min telefon, byttet gaver med pigerne og fik spist en sidste farvel middag inden vi alle rejser afsted på juleferie. Kommer til at savne dem, de dejlige tøser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar