Billeder fra familieferien

Søndag på sofaen

The Grapevine Hotel i London

Turen forbi Royal Albert Hall

Turister står og venter på vagtskifte ved Buckingham Palace, 20 min efter det var slut. Flot

Inde på hotelværelset, som ikke er blevet malet siden det åbnede i 70'erne

Se lige hvem jeg fandt! Selveste Jack Sparrow

Kaffe i Covent Garden

Sol over London

Harrods, til den dag jeg bliver rigtig rig

National History Museum. Bestemt et sted jeg skal ind, en dag hvor der ikke er 4 timers kø ude foran

I familiens skød

Idag er det søndag, og om nogle timer tager min mor, far og søster hjem igen efter en lille ferie herover hos mig. Det har bare været så dejligt at have dem her. Vi har hygget os, travet London tynd og bare nydt hinandens selvskab.
Rikke og jeg tog med Kanthrine til London onsdag, mens mor og far blev i Rochester og kiggede på byen. Jeg tog Rikke med ind på Oxford Street, mest fordi det var hendes første gang i London og det er bare en gade man skal have været på, selvom det bestemt ikke er mit yndlingssted.

Torsdag og fredag var vi alle i London med overnatning på et hotel tæt på Victoria Station. Billigt og efter min mening helt fin måde at gøre det på frem for at tage frem og tilbage med tog begge dage, og vi fik udnyttet den tid vi havde derinde.
Torsdag var turist dag og vi var både forbi London Eye, Big Ben, Westminster Abbey, Covent Garden, St. James Park, Leister Square, China Town og i teater hvor vi så Chicago.
Fredag tog vi det lidt mere stille og roligt og kørte ud til Kensigton hvor vi gik rundt nogle timer. Vi gik og shoppede lidt og nød det gode vejr, for foråret er efterhånden ved at melde sig herover, hvilket jo er fantastisk når man tænker på det ligger sne derhjemme.
Nedenfor får I lige lidt billeder fra vores dage i London, og lige et enkelt her fra Rochester.

Igår, lørdag, var vi ude forbi Bluewater hvor vi gik lidt rundt. Og så var vi ude at handle noget lækkert aftensmad og diverse godter til min fryser og køleskab og idag, har vi bare hygget. Vi gik en tur ned til Chatham så Rikke kunne komme i TK Maxx (stor outlet-agtig butik) og så har vi bare spist frokost og set en god film. Der er få timer til de skal hjem og så skal man bare tilbage til hverdagen igen.
Hvilket jo er godt nok, man kan ikke blive ved med at holde ferie. Nu ved jeg ikke hvornår jeg ser dem igen, om det først bliver til september eller om jeg når at få besøg eller komme hjem inden. Men det første halve år hjemmefra er allerede gået (eller det er det d. 12 marts) og det er jo gået meget hurtigt når man lige tænker over det. Så egentlig gælder det nok bare om at nyde den sidste tid, for familien er det jo også når jeg kommer hjem.

Forårsdag i London

Annika havde sin sidste lørdag i London i lørdags, og det ville jeg selvfølgelig ikke gå glip af, og vi havde simpelthen den mest fantastiske dag! Vejret var dejligt, byen var smuk som altid, det hele svingede bare. Vi var begge taget relativt tidligt hjemmefra, for at have mange timer sammen derinde, så vi mødtes på westminster station, under Big Ben omkring kl 11, derefter gik vi over for at stå i kø til London Eye. Egentlig tog det ikke så lang tid som vi havde ventet, en lille time i kø for at få billetter og ca. 30 min udenfor for at komme op i hjulet.

Vi var begge to begejsret på vej op, og ned for den sags skyld. Jeg havde hørt at det ikke helt skulle være pengene værd, men det synes jeg bestemt det var! Altså, man kan jo ikke blive skuffet, for det man ser er jo det man får, og man ved jo i virkeligheden godt hvad det er man skal op og se på.. London ja. Men faktisk blev selv jeg overrasket over hvor stor byen egentlig er, for da man stod der, øverst oppe kunne man virkelig ikke se andet en BY. Det var fedt.

På vej ned havde vi den bedste udsigt over Themsen og Big Ben, vi stod og kiggede mod vest, hvor det var det man kunne se (Samt Buckinham Palace og St. James Park, som var et andet stop den dag).

I de 30 min vi var oppe i London Eye blev vejret helt fantastisk, skyerne brød op og solen tittede frem, og det blev lunere og lunere op ad dagen, det var fantastisk, så vi gik op forbi Big Ben på vej mod St. James Park og legede turister. Det er måske svært at se, men jeg stiller faktisk på viseren nedenfor.

St. James Park er en kort lille tur fra Westminster, og det er en park der ikke er så besøgt af turister, fordi de somregel søger til en af de andre parker (Hyde Park, Queens Park osv). Men St. James er virkelig et besøg værd. Det er uden tvivl et af de smukkeste steder i London!

Alt var bare helt vildt harmonisk, fuglene sang, solen skinnede og der hoppede egern rundt om fødderne på en. Det var virkelig som at træde ind i en disney film, jeg ventede bare på det ville komme en prinsesse i stor kjole, omgivet af hjorte og fugle syngende ud fra den nærmeste hæk.

Da det blev tid til frokost afslørede Annika at det i dagens anledning ville være på hende og hendes søde forældres regning, hvilket jo var fantastisk. Så vi gik op mod Piccadelly Circus for at finde et lækkert sted at få noget sushi. Det var egentlig ikke nogen udfordring, for der ligger en masse super lækre spisesteder i det område.

Efter en lækker, lækker frokost gik vi over mod Leicester Square hvor vi gerne ville i biografen og, i bedste au pair manér, se en disneyfilm, og hvis Leicester Square er STEDET hvis man skal i biografen i London, i hvert fald ifølge Annika.

Vi havde besluttet os vi gerne ville se Tangled -som en historie bygget på Rapunzel. Rigtig hyggeligt film forøvrigt. Annika og jeg var i hvert fald godt underholdt. Det var heller ikke en alt for lang film, så vi følte ikke vores tid var spildt.

Da vi kom ud var det dog alligevel mørkt, men London er jo en skøn by, også i mørke.

Vi gik lidt rundt nogle timer og endte i China Town- Soho, hvor vi, som før, bare gik rundt og nød byen og hinandens selvskab.

Inden vi tog tilbage mod stationen gik vi på pub for at få en øl, ikke kun for at afslutte en dejlig tid sammen, men også for at fejre at Annika dagen før var blevet moster!

Men vi kunne ikke udsætte det, og da vi skulle sige farvel på stationen må jeg indrømme at det ikke var helt nemt. Annika er virkelig en pige jeg på kort tid er blevet rigtig glad for, man binder sig bare til folk herover på en helt anden måde end man ville gøre derhjemme. Og at finde en veninde som Annika herover har bare gjort en kæmpe forskel, for i den tid jeg er herover har alt indflydelse på, hvordan jeg vil se tilbage på det om 10, 20 og 30 år, og jeg er sikker på at de minder jeg har skab med Annika vil hænge fast mange år ud i fremtiden.

Så udover et tungt farvel, som vi er enige om ikke er et farvel men et vi ses, var det også en MEGET lang og tårevædet togtur hjem.

Annika skal hjem, men jeg er godt nok glad for jeg har noget tid tilbage her, er langt fra klar til at tage herfra endnu, for synes virkelig jeg lever drømmelivet herover!

Regnvejrsdag

Regnen har væltet ned over Rochester hele dagen, så Felix og jeg har leget indenfor i dag. Det har bare været super hyggeligt, og han snakker i ét væk. Det er sjovt at høre hvor meget han egentlig er begyndt at sige og han bliver bedre og bedre til også at forklare hvad han mener og tænker. F.eks. da vi for nogle uger siden var hjemme hos Maria og han gik og legede med hendes kat fortalte han at det var en mor-kat. Da vi spurgte hvorfor han troede det tænkte han sig længe om og svarede så: Fordi den har hvide pige-piger, de er små.
Helt vildt sødt, og det er små ting som det der bare gør hverdagen helt magisk nogen gange, han kan simpelthen finde på de sjoveste ting den dreng.

Men idag havde vi hyggedag. Vi lavede en lille elefant til han tøj-hund, fordi vi synes den manglede en ven. Felix var ret begejstret, indtil han fandt ud af han hellere ville se tegnefilm og spise chokolade.
Den hoppede jeg selvfølgelig på, så vi så dinosaurerfilm og spise chokolade, hvilket resulterede i mega sukkerchok hos Felix. Så meget kort efter filmen var slut var han slet ikke til at holde styr på. Han lavede ikke ulykker, men han var bare over det hele, tonsede rundt, kravlede omkring mine ben, og det jeg begik den fejl at sætte mig gik der ikke mange sekunder før han havde kastet sig over mig. Egentlig var det jo meget sjovt, og 100% min egen skyld, det var bare lidt en skam vi ikke kunne gå udenfor og lege når nu han havde SÅ meget energi at brænde af.

Forhåbentlig er vejret bedre i morgen hvor jeg har ham fra 9 -15 så vi kan komme ud og gå en lang tur. Det er vi begge to rigtig glade for, han får lov at karte rundt på sin scooter og jeg kan bare gå og nyde livet.

Danmark - England

Onsdag aften tog Paige, Maris og jeg på pub for at se fodbold, som rigtige englændere jo gør, og selvom det var en venskabskamp mellem vores to lande, kunne vi ikke lade hver med at tage det bare en lille smule personligt.

På trods at jeg var kæphøj og sikker på at Danmark ville vinde endte det jo 2-1 til England, og jeg blev mere eller mindre hånt hele vejen hjem, pga. det flag jeg have været så modig at tegne på kinden. Paige have det engelske flag, så der var ingen problemer der. Maria, som jo er fra Sverige havde ikke noget flag og kunne ikke være mere ligeglad med hvem der vandt. Hun synes selv hun var sej, fordi hun havde set fodbold (Hun kom 30 min for sent og brugte hele aftenen på sin telefon, men okay, man skal jo starte et sted).

Men vi havde det sjovt, på trods af mit nederlag og har aftalt at når F.C.K skal spille mod Chelsea i Champions League skal vi igen ned og heppe, denne gang KUN på Danmark.

Gyseraften med Paige

Paige og jeg kæmpede os tirsdag aften skrækslagende gennem 3 gyserfilm. The Ring, Boogyman og House of Wax. Klam, klammere, klammest. Selvom vi sad, forskræmte og hoppede ved hver eneste lille lyd vi hørte, havde vi en rigtig hyggelig aften. Er glad for hun blev og sov, for selvom man godt ved det bare er film, og vi kunne have slukket for dem når som helst, så bliver man alligevel ret paranoid af at sidde og se sådan nogl film.

Gys, gru og FODBOLD

I aften står den på gyserfilm med Paige. Skræk og rædsel og den ene klamme film efter den anden. Hvorfor gør vi det? Fordi man ikke er rigtige veinder før man har set hinanden bange, fordi vi elsker at blive aret for livet ved at se uhyggelige film og fordi vi ikke har andet at tage os til!
Ej, rent faktisk ved jeg ikke hvorfor, men det virker som en god idé, og jeg har et par gode børnefilm i baghånden, hvis det bliver alt for meget. Paige har heldigvis lovet at sove her, for et er af se uhyggelige film, noget andet er så at sove alene i det her hus EFTER at have set uhyggelige film, ja hej!
Så vi klare det, sammen.

I morgen kommer Kathrine og ungerne tilbage. Det bliver dejligt, selvom jeg har nydt at passe butik bliver det sjovt at komme igang emd at lege igen. Der kom en mor med sin lille pige ind i butikken idag, og fik bare sådan en "år hvor jeg savner dem" følelse, det var ret sjovt. Man glemmer helt alt det påstyr der engang i mellem kan være når de sådan er væk, og savner alle de gode ting.

I morgen skal jeg så fodbold, ja, fodbold, på engelsk manér. Jeg skal på pub, drikke øl og råbe og skrige når Danmark kommer foran England! Paige og Maria tager med mig, det kan kun blive sjovt! -Medmindre Danmark taber, så er jeg ikke helt sikker på hvor skægt jeg vil have det. Og så håber vi jeg ikke bliver slået ned på vejen hjem, i tilfælde af vi vinder, men det kommer nu nok ikke til at ske (at jeg bliver slået ned, altså)

En almindelig størrelse weekend

Havde for sidste gang i lang, lang tid, desværre, besøg af Annika. Hun tager hjem om 14 dage og jeg var så heldig at det dejlige pigebarn havde lyst til at bruge en weekend hos mig i Rochester. Hun kom fredag aften, hvor vi tog på Mamma Mia, en italiensk resturant og spiste middag. Lørdag skulle jeg arbejde, så hun tog på solotour i Chatham. Jeg var på arbejde med Paige, hvor det meste af dagen egentlig bare gik med at gøre rent mere eller mindre overalt.


Lørdag aften tog Annika og jeg i byen, hvor hendes sidste nat i det engelske natteliv blev fejret, eller hvad man nu lige skal kalde det, for egentlig er vi begge to ret kede af hun skal hjem. Godt nok ses vi i næste weekend, hvor jeg tager ind til London, men det føles alligevel som om man skal sige farvel til en veninde man har haft rigtig længe, selvom vi egentlig ikke her kendt hinanden mere end en måneds tid. Det er mærkeligt at man her over kan blive så tæt knyttet på så kort tid. For kan virkelig mærke at jeg kommer til at savne hende når hun tager hjem.
Men sej som hun er kommer hun tilbage i maj, tror jeg, og har lovet at Rochester og jeg får besøg.

Dagene op til weekenden har været meget stille og rolige, har siddet i butik og passet mig selv. Torsdag aften havde jeg besøg af Maria, og da vi tog et smut i den lokale kiosk for lige at købe lidt godt faldt jeg over denne forside:

Size 14 (som er M/L på dansk) is the nex sexy!
Og ja tak siger jeg bare! Jeg er nødt til at eje det blad der, som det første i min levetid, trykker DET på forsiden! At superstjerner for tiden tager på har åbenbart fået en lille del af pressen til at fatte at kvinder altså IKKE normalt er bittesmå. Hvor længe den her teori holder er jo ikke til at vide, men for mit vedkommende håber jeg da at det bliver ved sådan. Det sidste sexsymbol jeg kun huske som ikke var en størrelse 34 er Marilyn Monroe, og det tog kørte jo ligesom for nogle år tilbage. Siden da er samtlige kendisser der har taget på blevet gjort til skamme i diverse ugeblade, og det påvirker hvordan ganske almindelige piger ser på sig selv, og så kender I vist resten af den historie.

Men helt ærligt, så synes jeg bare det er fedt at jeg fik lov at se sådan en forside, om det så bliver den sidste af slagsen eller ej.