mandag den 7. februar 2011

En almindelig størrelse weekend

Havde for sidste gang i lang, lang tid, desværre, besøg af Annika. Hun tager hjem om 14 dage og jeg var så heldig at det dejlige pigebarn havde lyst til at bruge en weekend hos mig i Rochester. Hun kom fredag aften, hvor vi tog på Mamma Mia, en italiensk resturant og spiste middag. Lørdag skulle jeg arbejde, så hun tog på solotour i Chatham. Jeg var på arbejde med Paige, hvor det meste af dagen egentlig bare gik med at gøre rent mere eller mindre overalt.


Lørdag aften tog Annika og jeg i byen, hvor hendes sidste nat i det engelske natteliv blev fejret, eller hvad man nu lige skal kalde det, for egentlig er vi begge to ret kede af hun skal hjem. Godt nok ses vi i næste weekend, hvor jeg tager ind til London, men det føles alligevel som om man skal sige farvel til en veninde man har haft rigtig længe, selvom vi egentlig ikke her kendt hinanden mere end en måneds tid. Det er mærkeligt at man her over kan blive så tæt knyttet på så kort tid. For kan virkelig mærke at jeg kommer til at savne hende når hun tager hjem.
Men sej som hun er kommer hun tilbage i maj, tror jeg, og har lovet at Rochester og jeg får besøg.

Dagene op til weekenden har været meget stille og rolige, har siddet i butik og passet mig selv. Torsdag aften havde jeg besøg af Maria, og da vi tog et smut i den lokale kiosk for lige at købe lidt godt faldt jeg over denne forside:

Size 14 (som er M/L på dansk) is the nex sexy!
Og ja tak siger jeg bare! Jeg er nødt til at eje det blad der, som det første i min levetid, trykker DET på forsiden! At superstjerner for tiden tager på har åbenbart fået en lille del af pressen til at fatte at kvinder altså IKKE normalt er bittesmå. Hvor længe den her teori holder er jo ikke til at vide, men for mit vedkommende håber jeg da at det bliver ved sådan. Det sidste sexsymbol jeg kun huske som ikke var en størrelse 34 er Marilyn Monroe, og det tog kørte jo ligesom for nogle år tilbage. Siden da er samtlige kendisser der har taget på blevet gjort til skamme i diverse ugeblade, og det påvirker hvordan ganske almindelige piger ser på sig selv, og så kender I vist resten af den historie.
Men helt ærligt, så synes jeg bare det er fedt at jeg fik lov at se sådan en forside, om det så bliver den sidste af slagsen eller ej.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar