God-mandag-morgen

Endnu en weekend er overstået uden de helt store aktiviteter. Arbejde med Paige i butikken lørdag og var på resturant med Nurdan lørdag aften. Fik for noget tid siden et gavekort til den lokale italienske resturant og det synes jeg var på tide at få brugt. Nu ser jeg frem til på fredag, hvor jeg har fødselsdag (til dem der skulle være i tvivl). Fik min første fødselsdagsgave idag, nemlig penge tilbage i skat. Det kan man jo altid bruge.. når jeg engang kommer hjem til Danmark. Anyway, jeg skal ud og finde et fint sted Maria og jeg kan spise. Ved ikke om jeg får besøg fra Danmark eller ej. Nok ikke, tror måske billetterne ville være bestilt nu, så det blev sikkert bare ved snakken, men hey, jeg kan stadig nå at blive positivt overrasket , og det håber jeg da jeg gør. Ellers er der ikke det store at fortælle. Vejret er stadig dejligt. Nyder jeg ikke længere har brug for min vinterjakke. Kunne forestille mig at i derhjemme også nyder lidt varmere temperature, krydser fingre for at det holder! Nu vil jeg nyde det sidste af min kaffe og vende tilbage til arbejdet. xoxo

Opdatering

i får lige en hurtig opdate over hvad der er sket siden sidst. Rent faktisk, så er der ikke sket det helt store. Dagene går stille og roligt. Det er rigtig blevet sommer herover, og børnene og jeg nyder det i fulde drag. I den anledning lavede Ophelia og jeg også en lille papsommerhus til hende of Felix, med have og det hele.

Og idag var vejret faktisk så fantastisk at vi kunne spise frokost i slotshaven. Det var helt fantastisk bare at sidde og slappe af i solen.

Når ja, og så har min lille Felix fået en ny frisure. Ikke fordi det var meningen, men fordi barnet går amok når han skal klippes, og så ender det med at sed sådan her ud:

Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Elskede sådan hans lange, bløde og lyse hår, så synes faktisk det er synd, men grimt er det ikke. Han ser faktisk en del ældre ud. Det har taget en del af hans baby-look fra ham. Den lille snut.

Jeg håber I alle har det rigtig dejligt derhjemme. Jeg nyder i hvert fald tilværelsen i fulde drag.

Tirsdag

Efter mange dage med fantatisk vejr ligger skyerne endnu engang tungt over Rochester. Det er halvkoldt og helgråt. Dagene går sådan lidt slag i slag for tiden, jeg glæder mig til det for alvor bliver forår så man rigtig kan nyde at tage ungerne med på legeplads om eftermiddagen, spise frokost udendørs og bare nyde solen og varmen.

Maria og jeg er begyndt at tage hver vores børn med på legeplads om eftermiddagen, ungerne leger godt sammen og Maria og jeg kan bare sidde og slappe af. Det er dejligt at de egentlig er i en alder hvor alder faktisk er lidt ligegyldig. Selv Marias pige, Emilia som er 7 har ingen problemer med at lege med Felix, selvom han generelt er lidt nervøs med fremmede. Han er ved at vende sig til Marias anden barn, Finley, men det er også det, en ny ven af gangen.

For tiden går jeg lidt og prøver at planlægge min fødselsdag. Jeg får måske besøg af min veninde Rikke, men intet er sikkert, eftersom pigebarnet ikke har bestilt billet endnu. Så det er lidt svært at lægge planer når man ikke ved hvor mange man skal bestille bord til, hvis man vil ud at spise, om man skal satse på en dag i London og derfor håbe på at en fridag, eller hvad der nu skal ske. Men okay, der er stadig tid, om mon ikke jeg nok skal finde på et eller andet at tage mig til sammen med mine veninder, danske så vel som udenlandske.

Lige til den lukkede.

Okay, så idag sad jeg for mig selv, i mine egne tanker og passer butikken. Pludselig ser jeg en halvgammel mand gå forbi ude på gaden, som kigger ind på mig. Uden at tage videre notits af ham fortsatte jeg med det jeg på det tidspunkt var igang med, nemlig ingenting. Manden forsvant forbi butikken men kom tilbage efter få sekunder, og begyndte igen at kigge ind på mig. Han gik hen mod døren, stoppede, og fortsatte så han tilsidst stod helt tæt på døren, men uden at gå ind, han stod bare der, og kiggede... Så skete det utænkelige... han slikkede på ruden! Midt på ruden, uden nogen forklaring overhovedet.

Jeg er bange for at vi ikke ligefrem sælger den slags bluse han har brug for, I ved, en af dem med lange ærmer der mødes på ryggen...

Stilhed

Ja, der har været grusomt stille på det seneste, men ærligt talt, så sker der bare ikke det helt kæmpe store for tiden. Dagene går ligesom bare sådan lidt slag i slag uden de helt store aktiviteter. Hygger mig med både veninder og børn, og alt er egentlig bare som det skal være.
Min fødselsdag OG min halvårsdag nærmer sig, så egentlig har jeg ret meget fokus på dét -Fordi jeg glæder mig. Og så får jeg oven i købet besøg af min søde veninde Rikke.
Det var lidt af en overraskelse, for troede faktisk bare det var noget hun havde snakket om, at hun ville, men så lige pludselig fandt jeg ud af at hun rent faktisk har bestilt billetter og alt muligt. Mere info end det har jeg dog ikke fået endnu, men synes det er fantastisk dejligt at jeg om få uger igen får besøg fra det danske.

Husker I?

Kan i huske historien om den lille mus der holdt til her i butikken? Ja altså, hvis der kun er én enkelt lille mus på spil er jeg bange/lykkelig for at den historie har fået en ende.
Kathrine fandt idag lille mickey under nogle skraldeposer i kælderen hvor han nok var kravlet ind under for at få lidt varme på sine sidste dage. De er slet ikke så ulækre og uhyggelige når de sådan ligger der helt stille og døde.

Man får helt lyst til at sige: Årh, stakkels lille mus, for den ser måske stor ud, men den er ikke større end en pegefinger -og det er inkl. halen. Men hvad er det man siger? Hellere en død mus i kælderen end 10 i køkkenet.. Sådan cirka i hvert fald.

Nr. 100

Dette her er indlæg nummer 100 og jeg nærmer mig halvårsdagen for min rejse. 12 marts er det 6 måneder siden jeg med en pakket kuffert og høje forventninger drog hjemmefra. At tingene så tog en ret uventet drejning og jeg endte i England var der ingen der havde forudset, men nogen gange tager livet dig bare ned ad uventede veje, og det gør da i bund og grund det hele lidt sjovere.