Efter mange dage med fantatisk vejr ligger skyerne endnu engang tungt over Rochester. Det er halvkoldt og helgråt. Dagene går sådan lidt slag i slag for tiden, jeg glæder mig til det for alvor bliver forår så man rigtig kan nyde at tage ungerne med på legeplads om eftermiddagen, spise frokost udendørs og bare nyde solen og varmen.
Maria og jeg er begyndt at tage hver vores børn med på legeplads om eftermiddagen, ungerne leger godt sammen og Maria og jeg kan bare sidde og slappe af. Det er dejligt at de egentlig er i en alder hvor alder faktisk er lidt ligegyldig. Selv Marias pige, Emilia som er 7 har ingen problemer med at lege med Felix, selvom han generelt er lidt nervøs med fremmede. Han er ved at vende sig til Marias anden barn, Finley, men det er også det, en ny ven af gangen.
For tiden går jeg lidt og prøver at planlægge min fødselsdag. Jeg får måske besøg af min veninde Rikke, men intet er sikkert, eftersom pigebarnet ikke har bestilt billet endnu. Så det er lidt svært at lægge planer når man ikke ved hvor mange man skal bestille bord til, hvis man vil ud at spise, om man skal satse på en dag i London og derfor håbe på at en fridag, eller hvad der nu skal ske. Men okay, der er stadig tid, om mon ikke jeg nok skal finde på et eller andet at tage mig til sammen med mine veninder, danske så vel som udenlandske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar