Stress

Kathrine og hele familien (boern, bedsteforaeldre og det hele) er taget paa en uges ferie og har efterladt mig herhjemme for at holde orden paa tingene. Det er egentlig dejligt nok lige at faa en uge uden boern, men er sikker paa at jeg paa mandag savner dem og keder mig som jeg ved ikke hvad.
Igaar havde Felix foedselsdag, og efter en dag i butikken gik jeg hjem til familien, hvor vi fik noget god mad og dinosaurkage, som Felix havde oensket. Han blev glad for mine gaver, tror jeg. Jeg maa nok indse at en bamse-hund og en madkasse bare ikke er lige saa sejt som en cykel, et basketball net og en kaempe legetoejsflyvemaskine.. Men jeg proevede da, og Ophelia var ret hurtigt ret glad for hunden..

Der er nok at lave i butikken, for det foerste kan man bruge en time hver morgen paa at goere rent, fordi de haandvaerkere er ved at grave hele kaelderen op. For det andet er vejret godt og det traekker folk ud, saa jeg skal sikkert nok faa noget at se til.

Saa slog det mig for oevrigt lige igaar at det snart er juni. Min tid her er faktisk ved at vaere slut. Den nye pige skulle komme 6. september og saa er der kun faa uge tilbage derfra. Det er simpelthen saa maerkeligt. Jeg kan ikke lide den nye pige, mest fordi hun tager mine boern fra mig, det er lidt synd, for hun er sikkert rigtig soed. Det bliver sikkert ogsaa sjovt at bo sammen med hende i et par uger, saa kommer der en lidt mere glidende overgang i tingene, saa hun ikke behoever lave en Sidsel og bare dumpe ned midt i det hele -paa trods af det jo egentlig er gaaet meget godt med mig.
Jeg har da heldigvis nogle maaneder endnu jeg kan nyde, men det stresser mig nu alligevel at over halvdelen af min tid her er overstaaet.
Nu vi er inde paa stress, saa sagde Ophelia det sjoveste igaar. Ungerne havde faaet lov til at sove sammen, hvis de lovede at vaere stille og sove med det samme. Efter megen puslen og fnisen fra vaerelset udbryder Ophelia pludselig; Felix, SOV, jeg har stress!