Som titlen rimelig godt indikere er det nu søndag aften, og egentlig er jeg ret træt, men synes alligevel jeg ville give jer noget lidt mere personligt at læse end "dagens" indlæg.
Jeg går jo min sidste arbejdsuge for familien Armstrong i møde, og selvom det sikkert bliver meget underligt, så glæder jeg mig virkelig til den er slut! Ikke fordi jeg ikke vil arbejde for dem mere, men fordi jeg simpelthen sådan glæder mig til at starte for den nye familie og få en ny hverdag til at køre.
Jeg var hjemme ved dem i formiddags til en kop kaffe og en sludder inden der går løs, og som det ser ud har moren, Amanda, planlagt udenom mig, fordi hun vidste jeg stadig skulle arbejde for Kathrine ugen ud, så skal nok slet ikke arbejde for hende den kommende uge, på trods af jeg officielt er ansat hos hende.
Det er en virkelig sød familie, eller, mor og datter, jeg skal arbejde, for (foretrækker engentlig at sige sammen med). Forældrene er skildt, men faren kom også lige forbi for at sige hej.
Vi fik snakket sådan lidt om alting og ingenting, men også om selve jobbet og så fik jeg en lyn guide af køkkenet samt en kort over hvor Eden, barnets, skole ligger, hvor hun går til ballet, hvor hun skal hentes osv, osv, osv.
Som sagt glæder jeg mig bare meget til at få bygget en rutine op, og det kommer jo helt naturligt efter nogle uger.
Mht til mit nuværende job bliver denne, min sidste uge, en meget anderledes en af slagsen. For det første tror jeg godt jeg kan regne med at ungerne er godt ferietrætte, for det andet skal vi på tirsdag tage imod min efterfølger Anne Sofie, som også bliver min bofælle, hvilket jeg er sikker på bliver kanon hyggeligt. Forhåbentlig er hun er sød pige så vi kommer godt ud af det med hinanden.
Der er en masse at se frem til det næste stykke tid, og egentlig er jeg lidt bange for at det bliver lidt for overvældende for mig her i starten, men jeg må jo tage tingene som de kommer, en dag af gangen.