torsdag den 22. september 2011

Dag 20 - Et billede af dig selv fra sidste år og nu, hvordan har du forandret dig?



August 2011





Oktober 2010

Ikke de bedste billeder i hele verden, men jeg er ikke så ego at jeg render og tager billeder af mig selv hele tiden. Anyway, hvordan har jeg forandret mig..


Jeg ville ønske jeg kunne sige jeg er blevet mere voksen og fornuftig.. Det er jeg vel egentlig også, på nogle område, andre, ikke så meget. Det er lidt svært at kigge indad og selv se på, hvordan ejg synes jeg har ændret mig, for i min verden har jeg jo hele tiden bare været mig. I virkeligheden, hvis jeg da har forandret mig (hvilket jeg egentlig håber jeg har), så er det nok mere de mennesker jeg omgåes der kan mærke det. Det er lidt ligesom man møder en man ikke har set længe og de siger "Gud hvor er dit hår blevet langt, eller, hvor har du tabt dig, eller, sikke flot brun du er blevet." De ser en forandring, som man ikke selv har lagt mærke til, fordi man jo selv hele tiden har været en del af den. Kan i se hvad jeg mener?

Så selvom jeg ville ønske jeg kunne sidde og remse op hvor moden, klog, voksen og fornuftig jeg er blevet tror jeg bare jeg vil sende bolden videre til jer, for i har sikkert hver især jeres helt egen mening om, hvordan i synes jeg har ændret mig, eller hele tiden har været. Og det skal i også bare have lov til.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar