Havde et års jubilæum igår. Det var et år siden jeg rejste hjemmefra for at arbejde i Spanien, og dagen igår, 1 år efter, bød også på en første arbejdsdag, eller, aften var det jo egentlig. Jeg arbejdede fra 4 til 10 og hentede, sammen med hendes mor, Eden efter skole. Tog med dem hjem og forberedte lidt aftensmad. Så tog mor Amanda ind til London for at arbejde, mens Eden og jeg kiggede på hendes lektier. På trods af hun kun er 9 år skal hun lave 1 times lektier hver dag -hun går også på en rimelig seriøs privatskole, det er så hvad det er. Men vi lavede lektier, og lavede mad. Egentlig gik aftenen ret meget af sig selv. Hun har mange rutiner ingen sengetid, så tiden gik hurtigt, før jeg vidste af det var hun i seng, uden brok, og så kunne jeg ellers bare sidde og se fjernsyn indtil henden mor kom hjem. Det er jo, som det ser ud nu, bestemt er job der er til at overskue.
Idag skulle jeg også have arbejdet, men Amanda skrev og sagde at hun ikke ville få brug for mig alligevel, så Anne Sofie og jeg vil tage i Bluewater i aften og spise sushi -bare fordi vi kan.
I morgen skal jeg jeg hente Eden efter skole og igen arbejde til omkring kl 10, så har jeg fri torsdag og fredag og skal arbejde igen lørdag aften. Helt fine arbejdstider. Jeg har kedet mig lidt her om formiddagen, men et eller andet sted er det også meget rart at have tid til at sove længe, læse en bog og bare nulle lidt rundt, uden egentlig at skulle noget.
Anne sofie ser ud til at klare det godt med Felix, han har allerede glemt alt om mig, hvilket er fint, for hvis han krævede min opmærksomhed mere end Anne Sofies ville det blive et problem i det lange løb. Men som sagt kommer de to godt ud af det med hinanden -Det samme gør Anne Sofie og jeg. Det var faktisk rigtig hyggeligt at der lige var en at snakke med da jeg kom hjem fra arbejde i går aftes. Og selvom vi har ret skæve arbejdstider har vi stadig, som det ser ud nu, tid til at lave ting sammen. Vi går ikke og falder over hinanden, men vi er heller ikke som to fremmede der bare deler hus.
Så alt er godt, ingen klager herfra -Lige bortset fra en enkelt klage over vejret, det må godt snart bestemme sig om det vil være sommer eller vinter, jeg er ved at blive tosset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar