onsdag den 29. september 2010

Længe leve fridage

I dag havde jeg så min første fridag for mig selv. Så jeg valgte, for første gang i lang tid, bare at sove længe. Da jeg vågnede var klokken alligevel ikke så mange, har sikkert vænnet mig til at stå tidligere op end normalt. Da vejret var godt valgte jeg at tage på en mindre udflugt. Jeg gik lidt frem og tilbage i Rochester, og fandt en historisk museum for Rochester og omegn. Museet var ikke så stort, men faktisk ret spændende. På 1. salen var ren historie, med gamle ting fundet i Rochester Castle, og billeder af diverse konger. Rochester er en rigtig gammel by, om kom til at tænke på, at jeg jo faktisk bor på den gade hvor konger og dronninger engang har gået. Gågaden går direkte gennem byen, og det er nok en af de ældste gader i byen.
Der er også en masse historie tilknyttet Rochester Castle, og det er muligt at komme ind i borgen, men den må jeg udforske en anden dag. Tilbage til museet, i stuen og kælderen var der fokus på Rochesters historie som flåde by (Hvis der da er noget der hedder det?). Der løber en stor flod gennem Rochester og byen er bygget op omkring den. I slutningen af 1700 tallet havde man de skibe der hed ”Hulks” som blev brugt som fængsler. Der blev alt fra krigsfanger til småforbrydere spærret inde, indtil de kunne få deres endelige straf, som i krigsfangernes tilfælde var at blive begravet levende (nasty). Skibene blev brugt, fordi der ikke var bygget nogen fængsler på land, og vilkårene for fangerne var, tro det eller ej, værre end hvis de havde været i et fængsel på land.
Efter min tur på museum valgte jeg at gå ud for at se hvad butikkerne i Rochester og Chatham har at byde på. Rochesters gågade har en masse små specielle butikker, hvor man kan købe alt fra brugt tøj, til hvad jeg vil kalde moderne kunst. Efter en hurtig tur gennem Rochester gik jeg til Chatham, der faktisk har en større gågade end Rochester. Chatham er en ret anderledes bydel. Området mellem Rochester gågade og Chatham gågade var faktisk ret usselt, ikke et sted jeg ville brude mig om at gå i mørke i hvert fald. Det er også en helt anden type mennesker der bor i Chatham. Generelt er Chatham et mindre attraktivt sted at bo i forhold til Rochester, men Alistair har også fortalt mig, at det først er inden for de sidste 10-15 år at bydelen er begyndt at udvikle sig, så den har måske et stykke vej endnu, indtil det bliver et sted man faktisk har lyst til at bo. Men det er da dejligt jeg har gode shopping muligheder ved hånden, og at jeg ikke behøver at tage helt ind til London hvis der er noget jeg lige står og mangler.

Der skal nok komme billeder fra mit lille eventyr, men internettet er ELENDIGT, så det er faktisk lidt problematisk at få opdateret bloggen jævnligt. Med lidt held kan jeg komme på facebook, men bloggen kræver åbenbart lidt mere. Så hvis der bliver lidt stille er det ikke fordi jeg har glemt jer der følger med, men fordi jeg har rigtig mange problemer med at komme ind på siden. Skal gøre hvad jeg kan for at få det ordnet, I promis.

tirsdag den 28. september 2010

Twinkle twinkle little star

Har pt. 1 stk. computer med internet der er i uorden og 2 stk. mobiltelefon der heller ikke virker. Life is good.
Ej, faktisk går det jo godt, skal bare have styr på elektronikken, men okay, elektronik har heller aldrig været min stærke side..

Det har været en lang dag i dag. Har passet Felix fra kl 09.30 i morges, hentede Ophelia kl 15 og passede så dem begge til kl 20, så er godt træt og faktisk glad for at have mit eget sted. Det er nogle søde unger, men børnepasning er altså lidt krævende til tider.
I morgen har jeg fri hele dagen, så skal sove længe, handle lidt ind og, hvis vejret er til det, ud og gå en tur i byen, det har jeg endnu ikke haft mulighed for, så det ville være dejligt at komme ud og se, hvor det egentlig er jeg er havnet.

Generelt går det godt med at passe Felix, han pylre lidt en gang imellem, men det gør de jo i den alder. Igår var vi nede i en slags mødregruppe der hedder Little Stars. Det er et sted for børn mellem 0 og 4 år, hvor de kan få lov at rende rundt og brænde noget energi af. Der var vi så et par timer, og mens Felix gik amok med diverse motorcykler og biler fik jeg snakket med nogle af mødrene, så det var egentlig hyggeligt nok. Børnene fresede rundt for dem selv, eller sad og tegnede, så egentlig var det bare nogle timer med the, kage og hyggelig samtale med de andre mødre. Nu har jeg da nogen der kan kende mig og hilser pænt når jeg går rundt i gaderne.

Faktsik er det ret underligt at gå gennem byen med en klapvogn, for har den der fornemmelse af at folk tror det er mit barn. Misforstå mig ikke, Felix er en dejlig dreng, men det der med unge mødre, det er altså noget jeg foretrækker at se i fjernsynet, så den følelse skal jeg vidst lige vende mig til.
Men altså, når alt kommer til alt er det jo meget hyggeligt at tulle rundt med sådan en lille fyr hele dagen, får da spillet lidt bold, læst lidt bøger og set lidt tegnefilm.

På lørdag skal jeg så ned og stå i butikken for første gang, eller skal i hvert fald igang med min oplæring dernede så jeg bliver klar til at stå der alene. Kathrine skal nemlig snart til Danmark med ungerne, så skal holde styr på sagerne i butikken i et par dage. På søndag skal jeg ind til London med familien. Kathrines søster holder noget åbningsarrangement i hendes fitnesscenter (eller noget i den stil) som vi skal med til.
Bliver spændende om jeg så får set lidt af London søndag, ellers må det vente, men på den anden side, så har jeg jo tid nok.

søndag den 26. september 2010

London's calling

Godt så..

Tog fredag aften flyet til London, hvor jeg i lufthavnen blev mødt af Alistair (faren) og blev kørt til familiens hjem i Rochester. Familien består af mor Kathrine, far Alistair, datter Ophelia på 5 og lille Felix på 2. Kathrine og Ophelia snakker både dansk og engelsk, Alistair snakker kun engelsk og Felix pludre bare, hvad han nu kan komme på. De er utroligt søde alle sammen, og får allerede godnatkys af børnene inden de skal sove. I weekenden har jeg brugt alt min tid sammen med familien, men har jo min egen lille lejlighed over butikken som Kathrine ejer.

Har endnu ikke fået set så meget af Rochester, men det virker som en hyggelig by, der har lidt af det hele. Det er en meget typisk engelsk by vil jeg mene, med gamle huse og en gågade med små butikker. Det er en by med en masse personlighed, vil jeg mene, og glæder mig til at komme ud og virkelig få set hvad byen har at byde på.

I dag er det jo søndag, og søndag i familien Armstrong er family-day, så vi har været på udflugt. Vi kørte ud i et stort center der ligger her i nærheden. Der fik vi sushi og Kathrine og jeg kiggede på butikker mens Alistair tog børnene på legepladsen. Så købte vi doughnuts og kørte hjem og hyggede.

I nat er første nat jeg skal sove i lejligheden, så håber jeg kan holde varmen natten over. Det er et meget gammelt hus, som er svært at varme op, men har dyner og tæpper, så helt galt kan det jo ikke gå.
På onsdag har jeg en fridag, så der er planen at jeg skal ud og se lidt af byen, hvis vejret er til det, og så skal jeg spise frokost med en svensk pige der også er au pair her i Rochester.
Så alt i alt går det jo faktisk rigtig godt.

Sorry.

Jeg undskylder hermed de manglende indlæg, men har først fået internet i lejligheden idag. Lige nu er jeg på vej ud af døren, skal nemlig på udflugt med familien.
Arbejder på at lave en lille tour i lejligheden, så I kan se, hvordan jeg bor, og lover jeg nok skal komme igang med at få skrevet nogle indlæg, men husk: intet nyt er godt nyt.


Her har I lidt i kan hygge jer med mens i venter :

http://www.youtube.com/watch?v=lotkzHsIuoA&feature=related

torsdag den 23. september 2010

Lidt fransk natur

I morgen går turen så endelig til London. Vi kører til Toulouse i morgen formiddag, og så er planen vidst at gå lidt rundt og finde et sted at få noget mad, og derefter bliver jeg sat af i lufthavnen. Skal flyve kl 21.55 så lander egentlig i London ret sent. Men netop fordi jeg lander sent er jeg blevet inviteret til at sove hos familien den første nat, og vil lørdag morgen blive kørt ind til den lejlighed jeg skal bo i. Og så har jeg egentlig, så vidt jeg ved, weekenden for mig selv. Så skal nok ud at se lidt på byen og så bruge lidt tid på at falde til i lejligheden. Jeg tager det lidt som det kommer, indtil videre vil jeg nyde den sidste dag i Sydfrankrig. Det har været dejligt lige at slappe lidt af, men det bliver også rigtig godt at komme igang med en hverdag igen.

Igår var vi ude at gå tur i det franske landskab. Vi var ude at gå tur langs kanaler der engang blev brugt af fragtskibe, men som idag danner ramme om et naturreservat. -Og jeg kan love jer for jeg fik set natur, flamingoer (JA, flamingoer. Ægte, lyserøde, økologiske, ikke indhegnede, langbenede pipdyr) og det hele. Det var faktisk utroligt smukt og meget, meget fredfyldt, men naturen gør mig altså lidt nervøs en gang imellem.


Told you so...

Men flot var det da i hvert fald.
Idag var vi så en kort tur ude at shoppe, jeg var på udkig efter et regnslag og en badedragt, og fik da også hvad jeg kom efter, så det var meget godt. Er ligesom nødt til at forberede mig på det vejr der venter mig i Rochester, og så tænker jeg, at jeg nok begynder at svømme igen, hvis det da er muligt at finde en svømmehal inden for en rimelig afstand af hvor jeg skal bo.

Ellers er alt stille og roligt. Er ikke nervøs for i morgen, men glæder mig da, og håber virkelig at 2. gang vil blive lykkens gang. Men har en god mavefornemmelse i forhold til familien, så krydser fingre og håber på det bedste.

tirsdag den 21. september 2010

Under varme himmelstrøg

Tænkte at I derhjemme i kolde Danmark sikkert godt kunne trænge til lidt strand og blå himmel, så her har i det...




For at være helt fair har det faktisk regnet idag, godt nok ikke så meget, men regn er vel regn. Så i stedet for at tage de helt store udflugter blev det til indendørshygge med nybagte boller og ild i pejsen.
Men jeg kan vidst lige så godt vende mig til lidt køligere vejr, for på fredag går turen til Rochester.

mandag den 20. september 2010

London baby

Så går turen til London. Har fået job hos en familie i byen Rochester uden for London. De virker utroligt søde. Det er en halvt dansk familie med to børn, en dreng på 2 og en pige på 5. Moren har egen tøjbutik og jeg vil få en lille lejlighed, som jeg delvist vil have for mig selv, der ligger over butikken. Om eftermiddagen skal jeg så se efter drengen og efterhånden vil jeg blive oplært så jeg også kan passe butikken et par dage om ugen.
Det er gået ret hurtigt med at få det her job, men det føltes bare helt rigtigt, så jeg er klar til at give au pair livet et nyt forsøg. Jeg er sikker på det nok skal blive bedre anden gang.
Som det ser ud nu skal jeg afsted allerede torsdag, da de har brug for jeg starter hurtigst muligt.
Så det er om at få ompakket kufferten og så kan jeg ellers vende snuden nord på.

Altså hvis jeg selv skal sige det, så synes jeg egentlig det kører ret godt for mig.


Ps. Der er opserveret vildsvinespor i området. I am so out of here!

Vildsvin og drueplukning

Morfar prøvede at skaffe mig et job i druemarkerne, men der var desværre ikke noget at komme efter. Havde ellers været rart at tjene lidt ekstra til rejsen.
Senere kom vi dog til at snakke om, at vildsvinejagten var gået ind, og at de vidst nok engang havde rendt rundt i vinmarkerne, om de stadig gør det fik jeg nu ikke helt fat i?

I hvert fald, så er der hernede vildsvinejagt sæsoner, og det er åbenbart i den her periode, hvilket jo må betyde, at der altså i områder som disse, muligvis er vildsvin? Jeg siger ikke at de er her, men det kan være..


De der kender mig ved, hvor møg bange jeg bliver, hvis så meget som en due kommer for tæt på, så et vildsvin ville ikke bare gøre mig forskrækket, jeg ville dø på stedet.

Det kan godt være det alligevel er meget godt, at jeg ikke skal ud og plukke druer i markerne, forhåbentlig finder jeg snart et job i en storby, hvor jeg hører til.



Vi var på stranden igår og skal vidst også idag, godt man ikke møder sådan nogle..

På jobfronten er der ikke så meget nyt, snakker med et par familier i England, men ting tager selvfølgelig tid, og der er ikke noget der er fast endnu. Så jeg fortsætter med at nye varmen hernede og så må jeg jo være tålmodig og se hvad der sker.

søndag den 19. september 2010

En flygtning i Madrid

Udsigten fra mit Hotelværelse


"Sightseeing"


Min fredag aften

Bussen til Barcelona







Hello France!

Okay, så de sidste dage har været vilde, lidt for vilde måske..

Efter jeg, fredag morgen, fik smidt en skål morgenmad i ansigtet og frataget min løn for næste uge, stak jeg af. Ja, jeg stak, bogstavligt talt, af. Pakkede kufferten så snart familien var gået og tog den første bus væk fra Torrelodones. Omkring kl 11 var jeg i Madrid, hvor jeg tog metroen til busstationen Avenida de América. Derfra kunne jeg komme med en bus til Barcelona, så det var det, der var min plan. Den samme fredag om eftermiddagen bestilte jeg så min billet til den første ledige bus, og ventede derefter 3 timer, da jeg ikke kunne komme med før kl. 15.30.
Da jeg senere fandt ud af, at turen fra Madrid til Barcelona tager 8 timer besluttede jeg at det smarteste nok ville være at finde et hotel i Madrid og tage turen lørdag.
Så omkring kl. 16 travede jeg afsted med kuffert og taske til det nærmeste hotel, hvor jeg fik det billigste værelse de havde.
Der kunne jeg få en bad og en lille lur, og endelig få slappet af. Det viste sig at være et ret fint hotel jeg var havnet på, så jeg måtte ud i byen og finde mig noget aftensmad (Burger King ftw!).

Lørdag morgen gik jeg, kl 10.30, tilbage til Avenida de América og tog kl. 11 med bussen mod Barcelona. Jeg have aftalt med mormor og morfar at de ville hente mig på stationen i Barcelona og at jeg kunne bo hos dem i deres hus i Sydfrankrig frem til midten af oktober. Så efter en bustur på otte timer var jeg i Barcelona, hvor mormor og morfar, som aftalt, stod og ventede på mig.
Nu er jeg så i Frankrig og jeg kan, efter at have følt mig som en fange på flugt de sidste 48 timer, slappe ordenligt af. Alt er godt, og jeg er stadig ved godt mod. Jeg skal bare "op på hesten igen", som man siger.

Så mit første au pair ophold var mildest talt en nitte. Nu er planen af finde en anden familie et sted i verden, hvor jeg forhåbentlig vil blive behandlet lidt mere menneskeligt og passe bedre ind.
Jeg har ikke fået pakket mit kamera ud endnu, men jeg vil oploade lidt billeder fra mit døgn i Madrid.

Bør jeg ændre linket til denneblog? (Skal ALDRIG til Madrid igen, medmindre det er for at holde ferie)

torsdag den 16. september 2010

Fra au pair til husalf

Okay, så tingene går ikke ligefrem som jeg havde håbet. Har lidt en følelse af at det er den forkerte familie jeg er havnet i, at dem jeg snakkede med og dem jeg bor hos nu er nogle helt forskellige mennesker. Bliver behandlet mere og mere som en slave. Må ikke længere forlade mit værelse uden at være under opsyn, spise hvis ikke jeg bliver det tilbudt, forlade huset uden at have fået lov og mht. arbejde er det kommet så vidt at de ikke engang selv gider samle deres ting op, hvis de f.eks. taber dem ved bordet og jeg bliver beordret til diverse ting, ikke så meget som et "por favor" har jeg fået. Og det er dag, hvad, 4??

Føler jeg har været er i tusind år. De første dage (eller, bare den første?) var egentlig gode, men de har ændret sig mere og mere, som om de lige ville lokke mig til at blive, hvorefter fælden bare klapper i.. Ved ikke om det er sådan man gør med Au Pairs i Spanien, men jeg er ikke sikker på, jeg vil være en del af deres lille familie. Jeg er blevet talt grimt til, råbt af og truet med at blive smidt på gaden, og det var nok ikke helt, hvad jeg havde forventet.. Så af andre personlige årsager i stil med dem jeg har beskrevet her, har jeg besluttet mig for at rejse herfra hurtigst muligt.

Som det ser ud nu bliver jeg her til mandag, men ved ikke hvad jeg gør efter det. Skal på en eller anden måde væk herfra, så regner med at få pakket i en fart mandag, og tage den første bus til Madrid centrum, derefter tror jeg, at jeg tager et tog til Barcelona, hvor mormor og morfar vil hente mig.

Så nu ved I, hvorfor bloggen måske bliver lidt stille i en periode. Skal selvfølgelig nok vende tilbage når der er noget nyt.

Wish me luck!


Ps. Tak til Amalie for fantastisk sammenligning af mig og min situation og følgende karakter:

"Du er blevet deres husalf, ligesom i Harry Potter"

tirsdag den 14. september 2010

outdoor outlet

Blev sat af ved et udendørs outlet idag. Det var alle de fancy mærker (Calvin Klein, Doir, Armani etc.) så jeg købte ikke andet en end kop kaffe og min frokost. Men det var helt vildt flot, næsten som at træde ind i disneyland. Der var sådan en rar stemning og bygningerne lignede noget det var taget ud af en Aladinfilm. Der gik jeg rundt et par timer og derefter krydsede jeg gaden til en anden del af "centeret", hvor der var resturanter, der var temaet mere rum-agtigt.
Vejret er helt fantastisk idag, men det skulle vidst nok blive regn fra næste uge..

Hentede Vera alene idag, mens Amalia handlede. Da jeg skulle ind på hendes skole blev jeg stoppet af en dame, samtalen forløb således:
Dame: Bla bla bla, bla bla bla
Mig: Que??
Dame: Blabla, bla bla, blablabla
Mig:????
Dame: Tienes un niño aquí?? You have child?
Mig: Sí, eller, no, eller SÍ. Soy au pair de Vera.

Så kiggede hun på mig som om jeg var tosset, men lukkede mig nu alligevel ind.
Forhåbentlig kan hun kende mig næste gang, så vi ikke behøver have dén samtale igen.







Indgangen til det udendørs outlet. Jeg måtte ikke tage billeder derinde for en af vagterne, ved ikke helt hvorfor, for der var andre der gjorde det, men turde ikke sige ham imod.

I love you, Torrelodones

Så fik jeg endelig internetadgang på værelset.
Ankom for et par dage siden. Flyveturen gik helt fint og familien stod og ventede på mig da jeg landede. De er rigtig søde alle tre (lille Vera, mor Amalie og morfar Hugo). Vera snakker hele tiden, det er en smule svært at følge med, men man kommer langt ved at kaste nogle håndtegn..
Ej, faktisk er mit spank lidt bedre end jeg have forventet, er ikke 100% blank hele tiden, men har dog alligevel allerede fundet et sprogkursus jeg kan starte på, forhåbentlig sammen med nogle andre au pairs.

Byen er ufattelig smuk, og det er en udsigt man kunne dø for. Torrelodones ligger højt, så man kan se ind til downtown Madrid (Som jeg endnu ikke ved hvornår jeg får besøgt). De sidste to dage har jeg kørt rund med Amalie, og set hvor de forskellige ting ligger. Jeg tror jeg får lidt svært ved at finde rundt på egen hånd, men alting tager tid.
Huset jeg bor i er fantastisk. Mit værelse er ikke noget at prale af, det ligger helt oppe under loftet, så jeg kan kun stå oprejst i midten af rummet (hvem der bare var 1,60), men hvad skal man også bruge det til når man har 3 terasster, 2 stuer, 1 køkken og en have inkl. pool...
Jeg har ikke rigtig haft tid til at gå rundt for mig selv endnu, men der skal selvfølgelig nok komme nogle billeder, når jeg når så langt :)

Tænker på alle jer derhjemme og håber I har det rigtig godt!

Ps. Man skulle måske tro at det er lidt af en kunst at blive forkølet i 30 graders varme, men ikke for mig!

lørdag den 11. september 2010

Pakke, pakke, pakke

Kufferten er efterhånden ved at være pakket (hvem f***** har opfundet 20 kilo-reglen?!). Fik sagt farvel til venner og veninder igår, det gik nogenlunde smertefrit, men hvor bliver det dog underligt ikke at se dem i så lang tid.. Thank God for facebook.
Om kort tid er jeg på vej. Skal med fly fra Kastrup kl 08.35 og lander i Madrid kl 11.50.

Er egentlig ikke nervøs, er faktisk bare spændt på at møde familien. Skal passe lille Vera på 5, og hun er simpelthen noget af det kæreste, jeg nogensinde har set, og hendes mor, Amalia, virker også sød, så helt galt kan det jo ikke gå.

Jeg lover, jeg nok skal blive nervøs før eller siden..

tirsdag den 7. september 2010

Lad det blive søndag!

Går de sidste nervepirrende dage herhjemme i DK i møde. Skal have sagt et sidste farvel til venner, familie og kollegaer og burde egentlig overveje at begynde at pakke. Har altid syntes jeg var ret sej til det der med at pakke, men når det pludselig er til et år, frem for 14 dage der skal pakkes til, virker det en del mere uoverskueligt, og i virkeligheden er der jo kun én ting, jeg ville ønske, jeg kunne tage med mig...



Det må godt snart blive søndag, men mon ikke der nok skal melde sig nogle helt nye nerver når jeg kommer der til? I think so...