Fra au pair til husalf

Okay, så tingene går ikke ligefrem som jeg havde håbet. Har lidt en følelse af at det er den forkerte familie jeg er havnet i, at dem jeg snakkede med og dem jeg bor hos nu er nogle helt forskellige mennesker. Bliver behandlet mere og mere som en slave. Må ikke længere forlade mit værelse uden at være under opsyn, spise hvis ikke jeg bliver det tilbudt, forlade huset uden at have fået lov og mht. arbejde er det kommet så vidt at de ikke engang selv gider samle deres ting op, hvis de f.eks. taber dem ved bordet og jeg bliver beordret til diverse ting, ikke så meget som et "por favor" har jeg fået. Og det er dag, hvad, 4??

Føler jeg har været er i tusind år. De første dage (eller, bare den første?) var egentlig gode, men de har ændret sig mere og mere, som om de lige ville lokke mig til at blive, hvorefter fælden bare klapper i.. Ved ikke om det er sådan man gør med Au Pairs i Spanien, men jeg er ikke sikker på, jeg vil være en del af deres lille familie. Jeg er blevet talt grimt til, råbt af og truet med at blive smidt på gaden, og det var nok ikke helt, hvad jeg havde forventet.. Så af andre personlige årsager i stil med dem jeg har beskrevet her, har jeg besluttet mig for at rejse herfra hurtigst muligt.

Som det ser ud nu bliver jeg her til mandag, men ved ikke hvad jeg gør efter det. Skal på en eller anden måde væk herfra, så regner med at få pakket i en fart mandag, og tage den første bus til Madrid centrum, derefter tror jeg, at jeg tager et tog til Barcelona, hvor mormor og morfar vil hente mig.

Så nu ved I, hvorfor bloggen måske bliver lidt stille i en periode. Skal selvfølgelig nok vende tilbage når der er noget nyt.

Wish me luck!

Ps. Tak til Amalie for fantastisk sammenligning af mig og min situation og følgende karakter:

"Du er blevet deres husalf, ligesom i Harry Potter"