tirsdag den 28. september 2010

Twinkle twinkle little star

Har pt. 1 stk. computer med internet der er i uorden og 2 stk. mobiltelefon der heller ikke virker. Life is good.
Ej, faktisk går det jo godt, skal bare have styr på elektronikken, men okay, elektronik har heller aldrig været min stærke side..

Det har været en lang dag i dag. Har passet Felix fra kl 09.30 i morges, hentede Ophelia kl 15 og passede så dem begge til kl 20, så er godt træt og faktisk glad for at have mit eget sted. Det er nogle søde unger, men børnepasning er altså lidt krævende til tider.
I morgen har jeg fri hele dagen, så skal sove længe, handle lidt ind og, hvis vejret er til det, ud og gå en tur i byen, det har jeg endnu ikke haft mulighed for, så det ville være dejligt at komme ud og se, hvor det egentlig er jeg er havnet.

Generelt går det godt med at passe Felix, han pylre lidt en gang imellem, men det gør de jo i den alder. Igår var vi nede i en slags mødregruppe der hedder Little Stars. Det er et sted for børn mellem 0 og 4 år, hvor de kan få lov at rende rundt og brænde noget energi af. Der var vi så et par timer, og mens Felix gik amok med diverse motorcykler og biler fik jeg snakket med nogle af mødrene, så det var egentlig hyggeligt nok. Børnene fresede rundt for dem selv, eller sad og tegnede, så egentlig var det bare nogle timer med the, kage og hyggelig samtale med de andre mødre. Nu har jeg da nogen der kan kende mig og hilser pænt når jeg går rundt i gaderne.

Faktsik er det ret underligt at gå gennem byen med en klapvogn, for har den der fornemmelse af at folk tror det er mit barn. Misforstå mig ikke, Felix er en dejlig dreng, men det der med unge mødre, det er altså noget jeg foretrækker at se i fjernsynet, så den følelse skal jeg vidst lige vende mig til.
Men altså, når alt kommer til alt er det jo meget hyggeligt at tulle rundt med sådan en lille fyr hele dagen, får da spillet lidt bold, læst lidt bøger og set lidt tegnefilm.

På lørdag skal jeg så ned og stå i butikken for første gang, eller skal i hvert fald igang med min oplæring dernede så jeg bliver klar til at stå der alene. Kathrine skal nemlig snart til Danmark med ungerne, så skal holde styr på sagerne i butikken i et par dage. På søndag skal jeg ind til London med familien. Kathrines søster holder noget åbningsarrangement i hendes fitnesscenter (eller noget i den stil) som vi skal med til.
Bliver spændende om jeg så får set lidt af London søndag, ellers må det vente, men på den anden side, så har jeg jo tid nok.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar