tirsdag den 14. september 2010

I love you, Torrelodones

Så fik jeg endelig internetadgang på værelset.
Ankom for et par dage siden. Flyveturen gik helt fint og familien stod og ventede på mig da jeg landede. De er rigtig søde alle tre (lille Vera, mor Amalie og morfar Hugo). Vera snakker hele tiden, det er en smule svært at følge med, men man kommer langt ved at kaste nogle håndtegn..
Ej, faktisk er mit spank lidt bedre end jeg have forventet, er ikke 100% blank hele tiden, men har dog alligevel allerede fundet et sprogkursus jeg kan starte på, forhåbentlig sammen med nogle andre au pairs.

Byen er ufattelig smuk, og det er en udsigt man kunne dø for. Torrelodones ligger højt, så man kan se ind til downtown Madrid (Som jeg endnu ikke ved hvornår jeg får besøgt). De sidste to dage har jeg kørt rund med Amalie, og set hvor de forskellige ting ligger. Jeg tror jeg får lidt svært ved at finde rundt på egen hånd, men alting tager tid.
Huset jeg bor i er fantastisk. Mit værelse er ikke noget at prale af, det ligger helt oppe under loftet, så jeg kan kun stå oprejst i midten af rummet (hvem der bare var 1,60), men hvad skal man også bruge det til når man har 3 terasster, 2 stuer, 1 køkken og en have inkl. pool...
Jeg har ikke rigtig haft tid til at gå rundt for mig selv endnu, men der skal selvfølgelig nok komme nogle billeder, når jeg når så langt :)

Tænker på alle jer derhjemme og håber I har det rigtig godt!

Ps. Man skulle måske tro at det er lidt af en kunst at blive forkølet i 30 graders varme, men ikke for mig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar