I søndags var så min første tur til London siden jeg ankom her til Rochester. Vi var i det område det hedder Crystel Palace, hvor Kathrines søster har sit fittnesscenter. På vej derud var vi lige inde og købe lidt forskelligt til butikken og os selv. Det blev til nogle huer, tasker og smykker. Det var rigtig sjovt at få lov at komme med ud og vælge, hvad der ville gå godt i butikken. Det er nu en ret hyggelig og tøset verden man pludselig står midt i, og har egentlig aldrig tænkt over, hvor meget man skal tænke på, når man køber ind til en butik. Du shopper jo i virkeligheden på andres vegne. Men vi fik købt hvad vi skulle + en pandahhue til Ophelia og lidt lir til mig. Hello Kitty ringen fik jeg foræret af en lille pige mens jeg sad og ventede på Kathrine var inde og handle med børnene.


Synes efterhånden jeg har fået skabt mig en hverdag her. Tidspunkter for forskellige gøremål bliver mere og mere faste, og er da også blevet rimelig kendt i byen. Ved efterhånden hvor ting ligger, og har også fået gået ruten fra familiens hus og hjem. Faktisk er der to ruter, ned gennem gågaden eller langs hovedvejen. Gågaden er fin om eftermiddagen, men kan godt være lidt uhyggelig om aftenen, og det område der ligger mellem Chatham gågade og Rochester gågade, er ikke et sted jeg har lyst til at være alene i mørket, så det bliver hovedvejen fremover.
Men Rochester er en rigtig dejlig by, og her er faktisk meget smukt, når man lige lægger mærke til omgivelserne. Jo mere kendt jeg bliver i området, jo mere ser jeg også på miljøet omkring mig. Er ligefrem begyndt at nyde turen til Ophelias skole. Der er dejligt at kunne komme ud midt på dagen og få noget frisk luft. Felix er begyndt at falde i søvn inden jeg går ud efter Ophelia, så slipper for at have ham med i klapvognen, og det gør altså turen lidt nemmere og lettere at nyde. Billedet nedenfor er en bygning jeg passerer på vej til Ophelias skole. Er faktisk ikke helt sikker på hvad det er, men tror det er et plejehjem eller noget i den stil.

Idag har jeg brugt min fridag sammen med Maria. Vi tog et smut til Chatham og kiggede på Halloween kostumer. Maria besluttede, efter jeg for sjov prøvede en blond paryk, at det ville være mega sejt med sådan én, og derefter blev vi enige om, at den sejeste udklædning der krævede blond paryk ville være Lady Gaga, så det er min plan. Maria skal være en døds-engel, det synes jeg nu også er rigtig sejt. Nu har jeg jo aldrig holdt Halloween før, men man behøver vidst ikke at være uhyggelig, men bare udklædt.
Vi tog på McDonalds og spise frokost. Meget underlig oplevelse. For det første havde de ikke noget pomfritsovs.. Naah, big deal tænker i måske, men jo, det er en big deal for mig. Forventer at få min mad, med alt hvad der hører til, men det er så hvad det er. Da vi sad og spiste var der pludselig en mand et par borde fra os, der rejste sig og råbte og skreg ind i sin telefon. Han bandede svovlede så man skulle tro det var løgn (selv JEG blev forarget), og stakkels Maria var ved at tabe både næse og mund, ligesom resten af resturanten. Manden stormede ud, stadig rasende og råbende, med 1 stk. forvirret ven siddende alene tilbage midt i McDonalds, mens vi stadig kunne høre tossen stå ude på gaden og råbe.
Forstår altså ikke folk der taler i telefon på den måde, som om der ikke er andre end dem, og vedkommende de taler med. Ved de ikke vi kan høre dem? Og hallo, ved godt de ikke havde pomfritsovs, men tag da lige og slap af var?
Anyway.
Da Maria skulle hente børn kl 15 gik vi hjem, og efter de var hentet og bragt sikkert hjem tog vi i Morrisons og handlede ind til aftensmad. Vi var begge ret trætte efter en lang dag, så det blev ikke det helt store kulinariske eventyr, men det var hyggeligt.

Det er dejligt der en en pige her jeg ikke behøver at snakke engelsk med, selvom jeg nu også kan snakke dansk med børnene og Kathrine. Men det er bare lidt mere afslappet, selvom jeg til tider slår over i engelsk uden egentlig at lægge mærke til det. Det er lidt underligt når jeg så tager mig selv i det, men jeg snakker jo engelsk hele tiden, så det er klart, at det sætter sig fast. Men det er nu sjovt nok, for kan høre jeg er ved at fange den der britiske accent, den har jeg altid godt kunne lide.