Onsdag stod jeg i butikken, desværre uden det helt store at lave, men vejret var frygteligt, så kan godt forstå hvis folk hellere ville være indendøre.
Igår passede jeg både Felix og Ophelia hjemme i familien hus. Super hyggeligt. Mens Felix sov bagte Ophelia og jeg cupcakes (PRINSESSE cupcakes). Jeg er ikke ligefrem noget naturtalent når det kommer til at bage, men Ophelia syntes jeg gjorde det så godt at jeg fik en guldstjerne, ligesom i skolen ;) -Hun var også så sød at give en til sig selv, men hun var nu også rigtig dygtig til at pynte kagerne da de var færdige.
Efter at have styrtet rundt i butikken hele dagen var jeg her til aften sammen med Maria, må dog indrømme at jeg tog en lille lur efter jeg havde lukket, for havde simpelthen haft så travlt sidst på dagen. Jeg ville prøve at gentage succeen og lave Halloween cupcakes, men jeg var åbenbart ikke den eneste der havde fået den idé, for ALT cupcake-gir var udsolgt, med undtagelse at sådan nogle "kit", hvor dejen nærmest allerede er blandet. Det smagte ikke så godt som prinsesse cupcakes'ne, men flotte blev de i hvert fald, og vi sørgede selvfølgelig for at lave nok at, at Kathrine kan få en i morgen og have nogle med hjem til børnene. Men Maria og jeg nød hver vores cupcake og for rigtig at komme i Halloweenstemning, så vi Sleepy Hollow.
I morgen går turen til Chatham. Maria og jeg skal ned og finde mig et halloweenkostume, for det er allerede i morgen aften vi skal ud og fejre i byens gader. Det bliver en kanon aften, er jeg sikkert på, selvom jeg faktisk er lidt urolig for at det bliver uhyggeligt at gå rundt i gaden. Jeg er rigtig dårlig når det kommer til at bliver forskrækket og sådan noget, så hvis et eller andet fjols forsøger at forskrække mig, kan jeg ikke garantere for hans sikkerhed.. Nej, faktisk synes jeg helt ærligt at mange af de halloweenkostumer man kan få er rigtig uhyggelige, men det er godt vi er en stor flok piger der skal ud, så kan vi passe på hinanden, så vi får selvfølgelig en sjov aften, men eller uden forskrækkelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar