Bag skyerne er himlen altid blå

Havde nogle fantastiske dage sammen med mor. Det var så hyggeligt at få besøg, og er glad for Kathrine og hende mødtes.
Vi var rigtig aktive, mor og jeg, og vi fik set og oplevet en hel masse på rigtig kort tid. Der var forskellige ting vi begge to gerne ville nå mens hun var her.

Fredag aften var vi til kunstudstilling i katedralen, som var endnu smukkere efter mørkets frembrud. Det var en lokal kvinde der udstillede både kunst lavet af blinde og kunst af hende selv. Der var nogle meget specielle værker blandt dem. Mine to yndlings er dem der er billeder af nedenfor.

Dette værk var lavet er kunstneren selv. Hun havde klippet en masse farveprøver ud, og havde bedt tilfældige folk om at skrive hvad de mente meningen med livet var. Jeg syntes det var interessant at se, hvordan helt tilfældige folk havde valgt at beskrive meningen med livet med kun et ord. Det sjove var at mange ord gik igen, måske er vi alligevel ikke så forskellige som vi går og bilder os ind?

Et andet kunstværk jeg var helt vild med var disse hvide hænder. Jeg synes der er noget meget smukt og sårbart, men også uhyggeligt over dem.

Det var utroligt hvordan katedralen gav udstillingen en helt særlig stemning. Der var som om det smukke i katadralen fremhævede det smukke og unikke i alle kunsværkerne.

Lørdag tog mor og jeg ind til London. Vi vågnede ellers op til en rigtig grå og regnfuld morgen, men efter nogle timer klarede det op og solen kom frem, og faktisk var vejret helt perfekt til sådan en tur. Det havde været til fladt at trave rundt i regnvejr.

Vi tog med toget ind til Victoria Station og gik derefter til Buckinham Palace, derefter tog vi en tur gennem Green Park og gik op mog Piccadilly Circus for så at ramme Oxford Street og få shoppet.

Vores plan med turen var egentlig ikke at være turister og tage på sightseeing, men når man går rundt i London kan man bare ikke undgå at støde ind i alle turistattraktionerne, hvilket egentlig også er dejligt nok, for det er jo en rigtig smuk by når man kigger efter.

Jeg har aftalt med Maria at vi en dag skal tage en tur rundt i London med turistbus, bare få at få set de ting og steder man nu engang SKAL se, om man så bor der eller ej.

I løbet af aftenen blev vendte vejret og det begyndte at regne, så allerede omkring kl 18 var vi på vej hjem med toget, men sådan en dag i London var også nok til mig.

Jeg er virkleig glad for jeg bor her i Rochester, og ikke inde i London. Det er dejligt man bare kan tage hjem, hvor alt er lidt mere stille og roligt. Tror virkleig jeg ville blive sindssyg hvis jeg skulle bo i en by hvor der er så meget gang i den hele tiden.

Søndag havde vi planlagt skulle være lidt mere stille og rolig. Så vi spiste en god morgenmad og gav os tid til at vågne.

Vi tog ind for at se Rochester Castle, som ligger lige ved siden af lejligheden. Det var en rigtig smuk dag, så vi nød at gå rundt i slotshaven og inde på slottet, som jo er 1000 år gammelt, så i virkeligheden var det kun ydermuren der stod tilbage, men det var muligt at komme helt op i toppen, hvor der var udsigt ud over hele Rochester by.

Det var helt fantastisk at se byen fra et nyt perspektiv. Det er virkelig et smukt sted jeg er havnet. Byen er simpelthen så gammel, men alligvel så smuk og velbevaret.

Jeg vil så nødigt, men jeg tror jeg er nødt til at lege lidt mere turist her i byen, så jeg får det hele med.

På turistkontoret har de et kort over en tur rundt i byen, hvor man eftersigende "går i Charles Dickens fodspor". Jeg har faktisk ikke helt styr på hvad han er for en, ham Charles Dickens, men kan da godt fornemme at det er noget jeg bliver nødt til at sætte mig ind i, når nu jeg bor her.

Der er så meget jeg skal nå, det er voidst godt jeg er her frem til Juli, så skulle jeg da have tid nok til at få det hele med.