onsdag den 13. oktober 2010

Random

Det er onsdag aften. I morgen tager Kathrine og børnene til Danmark, og jeg skal passe butikken til de kommer hjem, tirsdag i næste uge. Det bliver spændende. Egentlig er der ikke så meget at holde styr på, men det tager da selvfølgelig lidt tid at lære. Forhåbentlig går alt godt, om ikke andet har jeg Paigh i nærheden, og hun har helt styr på tingene. Paigh er den pige der arbejde i butikken en gang imellem, ved ikke om jeg har nævnt hende? Sød pige, tror hun har planer om at slæbe mig med i byen en dag, og det skal hun da bare have lov til.

Idag passede jeg kun Felix, Ophelia havde nemlig en play-date efter skole, så Felix og jeg var hjemme i familiens hus hele dagen. Det var noget helt andet at have ham der. Han var meget mere afslappet, og der var mere ro til at både at lege og sove. Så vi havde en rigtig hyggelig dag. Han er bare sådan et skønt barn. Han er en utrolig sjov og kærlig dreng. Selvfølgelig kan han også være et lille monster en gang imellem, men sådan er børn jo. Men han er hands down min yndlingsdreng, og jeg elsker at være sammen med ham, når han er i godt humør. Det er også dejlig at mærke, at han er blevet mere tryg ved mig. Han lytter til mig, og henvender sig til mig meget mere end han gjorde i starten.


Det er snart Halloween, og hele Rochester og omegn er gået i Halloween-mood. Der er græskar, spøgelser og hekse overalt! Kathrine overvejer vidst at pynte op i butikken, men vi blev enige om at det var bedst at gå all in med sådan noget, og det syntes hun alligevel ikke hun gad, men lad os nu se. Håber bare ikke der skal være uhyggelige klovne og fugle og edderkopper over det hele. Det er trods alt mig der skal ind gennem butikken midt om natten.
Igår var Maria og jeg i parken med Felix, og om aftenen smuttede vi på Wetherspoon og fik en kop kaffe. Det er faktisk meget hyggeligt, også i døgnets lyse timer.

Ellers sker der faktisk ikke det store lige for tiden. Maria og jeg har planlagt at tage til London på søndag, ved ikke helt om vi skal noget specielt, eller om det bare bliver en lille udflugt uden formål - bare fordi vi kan. Det er også underligt jeg ikke har været i London endnu, har trods alt været her i 2½ uge, men på den anden side, skal være her frem til juli næste år, og London går jo ingen steder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar